Kold og blæsende dag i vente på Fyn

Hen mod weekenden stiger temperaturen, men onsdag bliver kold og blæsende på Fyn.

Endnu en julidag med koldt og blæsende vejr er onsdag i vente til fynboerne.

- En god frisk til hård vind fra en nordvestlig og vestlig retning. Morgen- og formiddagstimerne starter mest skyet. Der vil kun være enkelte sprækker i skydækket, men der kan også komme en enkelt byge, siger Cecilie Hother fra TV 2 Vejret.

- Det er først ud på eftermiddagstimerne, at der er bedre plads til solen, og så har vi temperaturer, der er til den lave side på 18-19 grader, fortæller hun.

tv2
Foto: TV 2 Vejret

Sommeren vender tilbage snart

Temperatureren stiger op mod weekenden, hvor det også bliver mere solrigt og mindre blæsende.

Fredag kan temperaturen snige sig op på 22 grader, mens lørdagen kan nærme sig en officiel sommerdag med temperaturer på op mod 25 grader.

Det er dog stadig langt fra hedebølgen for præcis en uge siden. 

Den varmeste dag nogensinde målt på Fyn skete 20. juli, hvor temperaturen nåede op på 35,3 grader i Beldringe. 

Oversigt

    Oversigt