Køleskab skyld i brand

Familien reddede sig ud, men deres køkken udbrændte totalt, da et køleskab kortsluttede natten til torsdag. Branden opstod cirka klokken 2.20 i familiens hus på Moselundvej i Ellekær ved Aarup.

-

Familien reddede sig ud, men deres køkken udbrændte totalt, da et køleskab kortsluttede natten til torsdag. Branden opstod cirka klokken 2.20 i familiens hus på Moselundvej i Ellekær ved Aarup.

Familien lå og sov, da faderen pludselig kunne lugte røg. Det viste sig, at køleskabet var kortsluttet. Det lykkedes faderen at få resten af familien ud, men deres køkken stod ikke til at redde.

Samtidig skete der skader på tagetagen, fordi den voldsomme brand i køkkenet overtændte isoleringen.

Brandvæsenet fra Aarup blev tilkaldt, og det lykkedes dem at slukke branden.

Oversigt

    Oversigt