Kom med til Dronningens fødselsdag

Den 8. april fejrer TV 2/FYN sammen med de øvrige TV2-regioner og TV2 Dronning Margrethes fødselsdag i Aarhus - og du har mulighed for at komme med.

Hendes Majestæt Dronningen bliver fejret med en festforestilling i Aarhus onsdag den 8. april. TV 2/Fyn udlodder 6 gange 2 billetter til forestillingen, som også overværes af Kongefamilien.

Får at få fat i billetterne skal du sende os et foto eller en video fra et af Dronningen besøg på Fyn gennem årene. Fortæl historien bag billederne i en kort tekst og send dit foto til TV 2/FYN - og deltag i lodtrækningen om billetterne.

Konkurrenceregler:

1. For at deltage i konkurrencen skal du være bosat på Fyn.

2. Der trækkes lod om seks gange to billetter, som giver adgang til danskernes fejring af Hendes Majestæt Dronningens 75 års fødselsdag ved en festforestilling i Musikhuset i Århus. Kongefamilien deltager. Påklædning: Fest.

3. Der trækkes lod blandt indsendte fotos eller video suppleret med en lille fortælling om billedet. Man kan indsende flere billeder, men man kan kun vinde 1 gange 2 billetter.

4. Vi skal have dine billeder senest torsdag den 26. marts kl. 12.

Sådan gør du:

Digitale fotos og video skal sendes til: redaktionen@tv2fyn.dk - eller du kan indsende din fotos/video via TV 2/FYN Apps til iPhone og Android.

Papirbilleder sendes til

TV 2/FYN

Olfert Fischersvej 31

5220 Odense SØ

Mærk kurverten Dronningen

Husk at oplyse navn, adresse og telefon

Du bliver kørt frem og tilbage i bus fra Fyn til Aarhus.

Lodtrækningen finder sted torsdag den 26. marts, og vinderne får direkte besked og vil blive oplyst her på tv2fyn.dk

Ved at deltage i konkurrencen accepterer du, at vi anvender dine billeder i TV-udsendelser på alle TV2-kanaler og på TV2-systemets websites, og at du medvirker i en reportage om turen. Et reportagehold fra TV 2/FYN vil være med på hele turen.

Oversigt

    Oversigt