Piger på otte-ni år kan ikke selv forstå konsekvenserne af at bære hovedtørklæde, og derfor skal det være forbudt for børn i folkeskolen at bære hovedtørklæder.
Det er et af de i alt ni forslag, som Kommissionen for den glemte kvindekamp nu er kommet med.
Ifølge kommissionen, som blev nedsat af regeringen tidligere på året og har til formål at undersøge, hvordan man undgår social kontrol af piger og kvinder i indvandrermiljøer, viser tørklædet, at danske muslimer er anderledes end andre danske piger.
- Det handler om at beskytte børn og små pigers rettigheder. Vi ser piger ned til otte-ni år, som bærer religiøse symboler. Det er ikke deres eget valg, men forældrenes valg.
- De skal beskyttes og have mulighed for at træffe det valg, når de er blevet voksne. Fokus for os er at beskytte børn og deres rettigheder, siger Roya Moore, som er medlem af kommissionen og sidder i byrådet for Konservative i Odense Kommune.
Forbuddet skal dække hele grundskolen, altså også privatskoler og muslimske friskoler.
Første anbefalinger
Kommissionen for den glemte kvindekamp blev nedsat af den socialdemokratiske regering i begyndelsen af året.
Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet skal den komme med anbefalinger til, "hvordan vi i Danmark sikrer, at kvinder med minoritetsbaggrund kan nyde samme rettigheder og frihed som andre danske kvinder".
Onsdag udkom en rapport med kommissionens første ni anbefalinger – blandt andet et forbud mod hovedtørklæder i folkeskolen.
Roya Moore forklarer, at baggrunden for kommissionens fokus på tørklæder er negativ social kontrol. Under arbejdet med anbefalingerne har de ifølge Roya Moore talt med mange piger og kvinder, der har fortalt, at de som børn er blevet tvunget til at gå med tørklæde, og at det har begrænset dem i deres liv senere hen
- De har ikke følt sig lige behandlet. Når de som voksne så har valgt at smide tørklædet, har de mødt bebrejdelse fra miljøet og fra familien.
- Det handler om beskyttelse af små piger, så de ikke bliver udsat for negativ social kontrol og bebrejdelser, når de vil træffe egne valg. Mange bliver udstødt, og familierne bliver så igen ramt, hvilket forstørrer problemerne en gang til, siger Roya Moore.
Med udgangspunkt i sin egen historie og sin egen barndom i Iran kan hun fortælle om konsekvenserne ved at gå med tørklæde som barn.
- Jeg gik selv med tørklæde af tvang, fordi regimet tvang helt små piger til at gå med tørklæde. Det var meget ubehageligt, og jeg følte mig meget begrænset og som en andenrangsborger. Indoktrinering af religiøse dogmer kan ødelægge ens liv.
- Børn skal have lov til at være børn. De skal ikke begrænses eller gøres til en anden gruppe i en anden klasse. Tørklædet giver en ulighed, et os og dem. Det skal vi forhindre. Det er ikke det, som børnene skal opleve. Allerede i skolen skal vi skabe rammer for børnenes ligestilling, og det sker ikke, når børn allerede helt fra små bærer tørklæde, understreger Roya Moore.
En spændende snak
Debatten er interessant, men et tørklædeforbud i folkeskolen er ikke sådan bare lige at indføre.
Det mener Simon Hempel-Jørgensen, som er formand for Skolelederforeningen i Odense.
- Det er en spændende debat at åbne op for, hvordan vi også i folkeskolen arbejder med ligestilling og social kontrol. Det her er et indspark i den debat, og den glæder jeg mig til at være en del af.
- Men vi skal virkelig snakke om, hvordan vi vil implementere det. Det har vi i sagens natur ikke en færdig løsning på. Det er kompliceret, fordi vi går tæt på privatlivet og familielivet og de beslutninger, der træffes derhjemme, siger Simon Hempel-Jørgensen.
Roya Moore har heller ikke en færdig pakke med implementering klar – men det er heller ikke kommissionens opgave, mener hun.
Hvordan skal skolerne håndhæve sådan et forbud?
- Vi i kommissionen er kommet med en anbefaling til regeringen, det er vores opgave. Vi håber, at det bliver en national lov, så det bliver lettere for skolelederne at håndhæve det, siger Roya Moore.
De ni anbefalinger er kommissionens første samling af anbefalinger med fokus på æresrelateret social kontrol i børnelivet.
Kommissionen vil senere præsentere flere anbefalinger med udgangspunkt i ungdomslivet og voksenlivet, og ventes at afslutte sit arbejde i begyndelsen af 2023.
