Det skriver Berlingske Tidende.
Siden 1. juli har kommunerne skullet give unge et pålæg, hvis de f.eks. begår grov kriminalitet og ikke vil samarbejde om en løsning, men kun seks procent af kommunerne har gjort det. Det viser et rundspørge blandt kommunerne, som Berlingske Research har foretaget.
- Det sender et signal til de unge om, at man ikke griber ind, når de for eksempel begår kriminalitet, siger Michael Hviid Jacobsen, sociolog ved Aalborg Universitet, som synes det lyder, som om budskabet ikke er nået ud til alle kommuner.
I alt har 51 kommuner svaret på rundspørget, heriblandt København, hvor der er blevet givet ét ungepålæg, og Odense, hvor ingen unge har fået besked om eksempelvis at være hjemme på et bestemt tidspunkt.
Ifølge den nye lov er det dog muligt for kommunerne at trække i børneydelsen, hvis den unge ikke overholder et pålæg.
I Odense har rådmand på børne- og ungdomsområdet Jane Jegind (V) allerede taget affære, for hun forstår ikke, at loven ikke har været anvendt i kommunen:
- Jeg har netop bedt forvaltningen om at undersøge, hvad årsagen er især i forhold til grov kriminalitet, siger hun.