En fuld statslig finansieret skattenedsættelse til samlet 270 millioner.
Den mulighed fik de 12 kommuner i Danmark med den højeste skatteprocent i udligningsreformen, der blev vedtaget i maj.
Og det tilbud har foreløbigt seks af kommunerne besluttet at tage imod, hvor fristen for ansøgning om tilskud til skattenedsættelser 4. september nærmer sig.
Det viser en rundspørge fra Ritzau til landets 98 borgmestre, hvor 33 har svaret.
Her svarer Brønderslev, Kerteminde, Langeland, Læsø, Norddjurs og Svendborg Kommune, der alle er blandt de 12 kommuner med højest skatteprocent, at de vil sænke skatten.
Reformen giver kommuner med en skatteprocent på over 26,3 muligheden for at få fuld finansierede skattenedsættelser ned til de 26,3 procent, hvor staten betaler de manglende skatteindtægter.
Ekstraordinært
I Svendborg Kommune, der har landets femtestørste skatteprocent på 26,8 procent, vil man sænke skatten med en halv procent.
- Det er en skattenedsættelse, du helt uden for normalitet kan lave, uden at det hæmmer dine velfærdsydelser i kommunen, siger borgmester Bo Hansen (S).
Skattenedsættelsen vil betyde, at lønmodtagerne i de tre kommuner kan spare mellem 823 og 1969 kroner om året i skat afhængig af årsindkomsten.
I alle seks kommuners tilfælde vil det være første gang i over 10 år, at kommuneskatten bliver sat ned.
Og det var den heller ikke blevet i år i Svendborg Kommune, hvis ikke staten dækkede det hele.
- Vi havde ikke sænket den ellers og aldrig på noget tidspunkt sænket den med en halv procent, siger borgmester Bo Hansen.
Flere kommer til
De seks kommuner, der allerede nu ved, at de vil sænke skatten, får sandsynligvis selskab af de andre seks kommuner, der har samme mulighed for fuld finansiering.
Det mener Roger Buch, der er lektor og kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
- For mig at se er der ingen bagside af medaljen, så jeg vil gå ud fra, at alle vil benytte sig af muligheden.
Han ser tilbuddet som et naturlig led i udligningsreformen, der skal skabe forudsætningerne for "et Danmark i bedre balance", som det lød i aftaleteksten.
- Det er jo helt åbenlyst, at det her er et forsøg på at skabe en mere ens situation for borgerne i landet.
Bag udligningsreformen fra maj 2020 er regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF og Alternativet.