Kommuner undgår straf efter skattestigning

De fynske kommuner Ringe, Nyborg og Ærøskøbing undgår måske alligevel at blive økonomisk straffet, fordi de har brudt regeringens skattestop ved at lade kommuneskatten stige til næste år.

-

De fynske kommuner Ringe, Nyborg og Ærøskøbing undgår måske alligevel at blive økonomisk straffet, fordi de har brudt regeringens skattestop ved at lade kommuneskatten stige til næste år.

\"Jeg synes, at kommunerne har gjort deres yderste og er meget tæt på næsten på decimal at have opfyldt aftalen\", sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen på et pressemøde tirsdag.

I sidste uge truede regeringen ellers med at påføre kommunerne en straf, fordi de samlet set har øget det kommunale skattetryk. Men efter at have gransket tallene, er statsministeren blevet mildere stemt.

\"Jeg synes først og fremmest, der er grund til at hæfte sig ved, at amterne har overholdt aftalen om skattestoppet, og at kommunerne praktisk talt har gjort det\", sagde Anders Fogh Rasmussen.

Regeringen har på forhånd folketingsflertal sammen med Dansk Folkeparti for et indgreb - enten mod alle kommuner eller rettet direkte mod de kommuner, der har hævet skatten. Udover de tre fynske kommuner, har 11 andre kommuner i landet hævet kommuneskatten. 15 kommuner har sænket skattetrykket.

Oversigt

    Oversigt