-
Til 6 stk. marcipanpåskeæg skal du bruge:
180 g. marcipan og 200 g. mørk chokolade.
Sådan gør du:
Til et påskeæg skal du bruge ca. 30 g marcipan. Rul marcipanen til en kugle og derefter til et æg, og lad ægget tørre i ca. et døgn.
Varm chokoladen forsigtigt op til max. 31 C. Bliver den en anelse for varm tilsæt da lidt finthakket chokolade.
Dyp lidt af ægget i chokoladen og rul ægget i håndfladen, og sæt det på et stykke bagepapir.
Når chokoladen er tør rulles ægget endnu en gang i choko-laden. Ægget er færdigt, eller man kan rulle det i chokoladespåner eller kakao.
Tips:
Vælg altid en god chokolade uden vegetabilske fedtstoffer.
Der kan tilsættes smagsstoffer til marcipanen f.eks. reven appelsinskal, likør eller krydderier.