Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen besøger Falck

I forbindelse med en klage har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i dag besøgt Falck.

Falck har i dag haft besøg af repræsentanter fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forbindelse med en henvendelse til styrelsen, som kom i forlængelse af det hollandske ambulanceselskab BIOS' overtagelse af ambulancedriften i Region Syddanmark pr. 1. september 2015.

Det oplyser Falck i en pressemeddelelse.

Falck opfatter besøget som en rutinemæssig begivenhed som led i dialogen med styrelsen om sagen.

Indtil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har afsluttet sin undersøgelse, har Falck ikke yderligere kommentarer, står der i pressemeddelelsen.

 

Oversigt

    Oversigt