I det fynske folks tjeneste

Kør forsigtigt: DMI advarer om tæt tåge på Fyn

Mange steder kan sigtbarheden komme ned under 100 meter søndag morgen. Tågen letter op ad dagen, hvor solen også viser sig

00:31

Flere steder kan sigtbarheden komme ned under 100 meter søndag morgen. Video: Mette Rønn

Skal du ud at køre i de tidligere morgentimer søndag, er det en god idé at køre ekstra forsigtigt.

Dagen begynder nemlig med tæt tåge på Fyn, hvilket har fået DMI til at udsende et varsel.

På grund af den kolde nat kan der også være rimglatte veje tidligt på morgenen.

Læs også Fynske borgmestre vil samarbejde om grøn vision for Fyn 

Flere steder kan sigtbarheden komme helt ned under 100 meter. Det er særligt mellem klokken fem og otte, tågen ligger tungt. 

Længere op ad dagen fortager tågen sig, når solen kigger frem. 

Selvom temperaturen ikke bliver  meget højere end seks til syv grader, så er der lagt op til en pæn dag med, hvor der skulle være mulighed for at se solen mere end et par gange.