Laura Trier Mørch og Martin Stange Jensen har lige købt hus i Odense. De flyttede ind for en måned siden sammen med deres halvandet år gamle søn Sebastian.
Det unge par kunne sagtens have købt både større dyrere. Men de ville ikke.
Der er rigtig mange af vores kunder, både unge, midaldrene, ældre og erhvervskunder, som simpelthen bare har mere stående på kontoenbekræfter.
- Jeg tror ikke, vi er særlig gode bankkunder. Vi sagde egentligt bare, hvad vi ønskede, og så prøvede banken at sælge mange forskellige produkter, som måske ville gøre, at de kunne tjene lidt mere på os, fortæller Laura Trier Mørch.
Men parret sagde pænt nejtak. De ønskede ikke at låne mere end højest nødvendigt.
For Martin Stange Jensen, der til daglig arbejder som lærer på en efterskole, er mådeholdet et meget bevidst valg, som handler om:
- Muligheder og drømme. Man kan hurtigt blive låst fast i forskellige økonomiske situationer, og det er ikke et ønske, vi har.
Banker bokser stadig med indlånsoverskud
Laura Trier Mørch og Martin Stange Jensen er langtfra de eneste, som vælger at spare op i stedet for at låne.
I denne uge udkom de fynske pengeinstitutter Fynske Bank, Totalbanken, Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse alle med deres halvårsregnskaber. Og her fremgår tendensen tydeligt.
- Der er rigtig mange af vores kunder, både unge, midaldrene, ældre og erhvervskunder, som simpelthen bare har mere stående på kontoen, bekræfter Martin Baltser, administrerende direktør i Middelfart Sparekasse.
I Totalbanken er indlånsoverskudet steget med 14 procent til 810 millioner kroner. Totalbankens samlede indlån udgør nu 2,4 milliarder.
I Nordfyns Bank er udlånet steget med 3 procent siden nytår til 1,7 milliarder kroner. Men indlånet er steget endnu mere. Med 4 procent til 2,4 milliarder kroner.
Også hos Fynske Bank er indlånet steget. Fra 4.9 milliarder kroner sidste sommer til nu 5,1 milliarder kroner.
I Middelfart Sparekasse er indlånet steget med to milliarder kroner siden sidste år. Udlånet er også steget, men langtfra i samme tempo.
Og det koster sparekassen penge.
- For os er det forbundet med nogle omkostninger, det meget store indlånsoverskud, vi har. Vi har cirka tre milliader mere i indlån end i udlån. Og de penge skal jo placeres nogle steder. Enten køber vi nogle obligationer, der giver en lille negativ rent, eller vi sætter dem i nationalbanken til en lidt større negativ rente, siger Martin Baltser.
Med andre ord: På grund af den rekordlave rente, så koster det bankerne penge, når vi som kunder vælger at sætte vores penge i banken i stedet for at bruge dem.
Sparsommelighed: Tendens i tiden
Det er ikke kun her på Fyn, at bankkunderne sparer op i stedet for at låne og forbruge.
Mennesker er meget flokdyr. Da alle realiserede friværdi, så løb vi allesammen den vej. Nu har vi så været igennem en periode, hvor vi har fået at vide, at nu skal vi stramme op og spare. Og det er selvfølgelig også med til, at der breder sig en samtale i samfundet om, at "lykken er jo ikke at ræse derudad i et forbrugsræs."
- Der er sådan en post-krise mentalitet, som i hvert fald gør sig gældende i nogle befolkningsgrupper, siger Søren Askegaard, professor i forbrugeradfærd på Syddansk Universitet.
Og det giver sig altså udslag i, at bankernes indlån blot er steget og steget de seneste, mens udlånet er gået den anden vej. Således at bankernes indlånsoverskud i dag er rekordhøjt.
- Mennesker er meget flokdyr. Da alle realiserede friværdi, så løb vi allesammen den vej. Nu har vi så været igennem en periode, hvor vi har fået at vide, at nu skal vi stramme op og spare. Og det er selvfølgelig også med til, at der breder sig en samtale i samfundet om, at "lykken er jo ikke at ræse derudad i et forbrugsræs," siger Søren Askegaard.
I maj skrev Nationalbanken, at bankernes indlånsoverskud over for privatpersoner havde nået rekordhøje 440 milliarder kroner.
Banker taber mindre
Men mens bankerne taber penge på vores mådehold, så vinder de på den anden side på færre tab, fortæller Martin Baltser.
- Der er den her stærkere økonomiske snusfornuft hos en lang række af vores kunder, og det gør jo, at pengeinstitutternes tab er blevet langt mindre, end de var for få år siden, siger Martin Baltser.
Hvis virksomhederne ikke investerer, så er det jo også svært for os at tabe penge på deres projekter.
Den tendens gør sig gældende i alle de tre pengeinstitutter, som kom med regnskab denne uge.
Hos Fynske Bank mener administrerende direktør Petter Blondeu dog ikke, at de øgede indlån kun handler om mådehold. En stor del af de penge, bankerne ligger inde med, er virksomheders.
- Og hvis virksomhederne ikke investerer, så er det jo også svært for os at tabe penge på deres projekter, siger Petter Blondeu.
Han mener, at virksomhedernes manglende investeringslyst skyldes, at der endnu ikke for alvor er kommet gang i privatforbruget.
