Kraftig regn kommer tirsdag til Fyn

Tirsdag skal fynboerne forvente, at kraftige regnbyger vil ramme dem. Opklaringen er dog på vej sidst på aftenen.

Du skal ikke lade dig narre, når du kigger ud af vinduet tirsdag morgen. 

For selvom det er lunt og tørt, så skal fynboerne forberede sig på, at regnen kommer i løbet af dagen.

Det fortæller TV 2 Vejrets Ellen Nybo. 

- Sidenhen kommer der en hel del byger til. De kan stedvist være kraftige - især ud på eftermiddagen og aftenen, siger vejrværten. 

Fra morgenstunden ligger temperaturen omkring 12 graders varme på Fyn og vil i løbet af eftermiddagen stige en lille smule, så termometeret rammer 14-16 grader. 

Tirsdagen byder dog ikke kun på regn og vådt vejr. 

- Der vil også være plads til lidt tørvejr ind imellem og især ud på de sene aftentimer kommer der en opklaring, hvor det primært holder tørt, fortæller Ellen Nybo.

Den opklaring fortsætter til onsdag, hvor det vil være lunt og med en del solskin, inden torsdagen ifølge prognoserne vil byde på regn og torden. 

De seneste dage har det også stået på lunt og tørt vejr. Det nød Flemming Møllgaard - ligesom så mange andre jægere - mandag morgen, da han nedlagde sin buk nummer 175 på årets første dag for bukkejagt.

Oversigt

    Oversigt