Kraftig vind aflyser færgeafgange

Søndagens kraftige blæsevejr har aflyst flere færgeafgange. Storebæltsbroen risikerer også at lukke.

Opdatering
Clock27. dec 2020, kl. 15:45
Alslinjen oplyser at følgende afgange er aflyst: Afgang Fynshav klokken 16.00 og afgang Bøjden klokken 17.00.
Clock27. dec 2020, kl. 15:49
Ærøfærgerne oplyser, at alle afgange mellem Søby og Fynshav samt Søby og Faaborg i begge sejlretninger er aflyst resten af søndag.
Clock27. dec 2020, kl. 15:52
Langelandslinjen oplyser at afgangene fra Spodsbjerg til Tårs klokken 16.15, 17.15 samt 18.15 er aflyst.
Clock27. dec 2020, kl. 17:11
Efter flere aflysninger søndag meddeler Alslinjen ved 17-tiden, at der sejles planmæssigt.

Søndagen er startet blæsende, og de kraftige vindstød ser ud til at fortsætte. Det har fået flere færgeselskaber til at aflyse en lang række afgange i det sydfynske område. 

Både Ærøfærgerne og Langelandsfærgen og ruten mellem Søby og Fynshav har aflyst afgange. 

For Langelandslinjen mellem Spodsbjerg og Tårs drejer det sig om samtlige afgange til og med 16.15. 

For Alslinjen mellem Fynshav og Bøjden er det afgangene klokken 10 og 12 fra Fynshav og afgangene klokken 11 og 13 fra Bøjden, der er aflyst

Hos Ærøfægerne er det færgeafgangene mellem Søby og Fynshav taget ud af drift. Det drejer sig om afgangene fra Søby klokken 10.25 og 13.20 og Fynshav klokken 11.40 og 14.35. 

Fægerne mellem Svendborg og Ærøskøbing samt Faaborg og Søby sejler fortsat efter planen. Du kan holde dig opdateret om Ærøfærgenes afgange her.

Ifølge TV 2 Vejret kan der komme vindstød af stærk storm de næste par timer. Derfor har Sund & Bælt, der driver Storebæltsforbindelsen også allerede varslet, at Storebæltsbroen kan blive lukket. 

Oversigt

    Oversigt