Kraftig vind påvirker trafikken på Storebælt

Vindfølsomme køretøjer bør ikke køre over Storebæltsbroen tirsdag morgen på grund af kraftig blæst.

På Storebæltsbroen frarådes kørsel med vindfølsomme køretøjer på grund af kraftig blæst. Det oplyser Vejdirektoratet.

Den kraftige blæst forventes at aftage igen i løbet af tirsdag formiddag. Derfor forventer Vejdirektoratet, at vindfølsomme køretøjer igen sikkert kan passere broen allerede fra ved nitiden.

 

Opdatering
Clock11. dec 2018, kl. 09:00
Ifølge Vejdirektoratet aftager vinden først ved middagstid.
Clock11. dec 2018, kl. 10:30
Sund og Bælt, der står for driften af Storebæltsbroen, meddeler, at der igen er passage for vindfølsomme køretøjer. Det blæser dog stadig derude, så kør forsigtigt, advarer Vejdirektoratet.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selv om vejret driller trafikken tirsdag morgen på Storebælt, er der ikke udsigt til kraftig vind resten af dagen. Vinden vil være let til frisk fra nord og nordøst, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Regn og slud kan drille trafikken

Der er dog risiko for, at enkelte regn- og sludbyger kan genere trafikken i løbet af dagen, der ellers byder på lidt eller nogen sol. Temperaturer vil ligge på mellem tre og fem grader. 

Tirsdag aften bliver til gengæld tør og med klart vejr. Vinden lægger sig endnu mere og bliver svag til jævn fra nordøst.

Tidligere prognoser har vist, at fynboerne skal indstille sig på nattefrost i denne uge, men det ser ud til, at nattemperatureren holder sig på et par graders varme.

 

 

Ifølge Vejdirektoratet er der normal trafik tirsdag morgen på de andre fynske broer.

 

Se tirsdagens vejrudsigt. 
Fotograf: TV 2 Vejret

Oversigt

    Oversigt