I det fynske folks tjeneste

Kreaturfærge mangler penge: Beskyttet natur risikerer at gå tabt

Siden 2004 har kreaturfærgen Yrsa sejlet dyr ud og græsse på øerne i det sydfynske øhav. Naturen på øerne er afhængig af de græssende dyr. Men nu er færgen truet af lukning.

00:42

Kreaturfærgen Yrsa er truet, efter Faaborg-Midtfyn Kommune har valgt at trække sig fra samarbejdet. Landmand Henrik Nymark er frustreret.

Forårssolen har så småt fået magt over Taasinge. Men over landmand Henrik Nymark truer en sort sky.

Han er en af de mange landmænd, som hvert år sejler sine køer ud og græsse på øerne i det sydfynske øhav. Men nu er færgen Yrsa truet af lukning. 

Vi er jo presset af, at Yrsa har været dyr i drift de sidste par sæsoner. I 2017 kostede Yrsa os 400.000 kroner og i 2018 over en halv million kroner

Bo C. Nissen (K), formand Trafik-, Teknik og Miljøudvalget, Langeland Kommune

- Jeg kan ikke lade være at overveje, om det er arbejdet værd, eller om jeg bare skulle finde på noget andet at lave, siger Henrik Nymark.

Henrik Nymark har 100 kreaturer, som han sejler ud på tre forskellige øer. For ham er det en katastrofe, hvis Yrsa spares væk.

- Så kan vi ikke have alle de dyr, vi har. Så skal vi skære ned. Meget ned, siger Henrik Nymark.

Siden 2004 har fynske landmænd haft muligheden for at benytte kreaturprammen Yrsa til at sejle får og kreaturer ud og græsse på øerne i det sydfynske øhav.

De fire fynske ejerkommuner, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Ærø og Langeland har fået opfyldt deres forpligtelser til pleje af øernes fredede arealer, mens landmændene har fået foder til deres dyr.

Men nu har Faaborg-Midtfyn Kommune valgt at melde sig ud af samarbejdet.

00:35

Biolog Jesper Vagn Christensen fortæller her, hvorfor afgræsning af de sydfynske øer er vigtig for naturen.

Luk video

Faaborg-Midtfyn Kommune har nemlig kun behov for at sejle dyr ud til en enkelt ø, nemlig Illumø, og her er der ikke fredede arealer. Det betyder, at kommunen ikke har nogen lovmæssige forpligtelser til at sikre naturpleje i form af kreaturer til Illumø.

Samtidig er Yrsa blevet dyrere i drift gennem årene. Da de fire ejerkommuner overtog færgen fra Fyns Amt i forbindelse med kommunesammenlægningerne i 2007, opererede man med et årligt budget til Yrsa på samlet set 250.000 kroner om året.

I 2018 kostede Yrsa de fire ejerkommuner 530.000 kroner. 

Uden Yrsa springer øer i skov

Men Faaborg-Midtfyn Kommunes beslutning stiller nu de tre resterende ejerkommuner i en svær situation. De skal nu alene finde penge til at holde Yrsa sejlende.

- Vi er jo presset af, at Yrsa har været dyr i drift de sidste par sæsoner. I 2017 kostede Yrsa os 400.000 kroner og i 2018 over en halv million kroner, siger Bo C. Nissen (K), der er formand for Trafik-, Teknik og Miljøudvalget i Langeland Kommune.

Landmændene, der benytter Yrsa betaler kun et beskedent beløb for overfarten.

Yrsa er jo en dyr affære. Var det ikke på tide, at du og lodsejerne begyndte at betale noget mere?

- Jo, det kunne man godt sige. Men kommunerne vil gerne have græsset af. Det er jo naturpleje. Fugleliv og frøer og den slags kræver, at der er nogle køer, som går og skider og spiser græsset, ellers gror det i skov, siger Henrik Nymark.

Læs også Kreaturprammen Yrsa skal redde fynsk ø-natur

Det sydfynske øhav er nemlig et beskyttet naturområde. Det, man kalder Natura2000. Sådan nogle områder er kommunerne ifølge EU-lov forpligtet til at vedligeholde.

- Det er faktisk hele området i det sydfynske øhav øst for Avernakø og helt over til Langeland, fortæller Jesper Vagn Christensen, der er biolog hos Miljøstyrelsen.

Hvis kreaturerne ikke kan komme ud på øerne og græsse, så får det konsekvenser.

- Ja, der vil forsvinde nogle arter på længere sigt, siger Jesper Vagn Christensen.

For når kreaturene græsser, så udfører de altså også en opgave som naturplejere.

- Den lave vegetation, som man kender på øerne i dag, vil simpelthen ændre sig, så det bliver nogle lange græsser og urter, som vokser der i stedet. Det vil for eksempel betyde, at mange af de ynglefugle, som holder til i øhavet, ikke kan bruge øerne som ynglesteder mere, siger Jesper Vagn Christensen.

Yrsa også truet for to år siden

Men selvom afgræsningen er vigtig naturpleje, så er det blot to år siden, Yrsa sidst var til politisk debat. Dengang på grund af en stor reparationsregning.

Yrsas usikre tilværelse ærgrer Henrik Nymark.

- Det er træls, det skal diskuteres hele tiden. Man må kunne finde en god løsning, og så er det noget, der kan vare ved i flere år frem, siger Henrik Nymark.

Yrsas farvand

  • Det sydfynske øhav består af 55 øer og holme. Yrsa sejler kreaturer og får ud til en lang række af dem. Mange steder er der slet ikke en havn. Yrsa er derfor designet til at kunne sejle direkte op på stranden.
  • Yrsa sejler dyr til og fra: Birkholm, Hjortø, Strynø Kalv, Store Egholm, Bredholm, Drejø, Lilleø, Skarø, Hjelmshoved, Ilumø, Vigø og Halmø.
  • Prammen sejler desuden storskrald fra Birkholm. Og diverse landbrug- og entreprenørmaskiner mellem de sydfynske øer. 
  • Yrsa blev indviet i 2004 og kostede to millioner kroner. Dengang var prammen ejet af Fyns Amt. Da det blev nedlagt overtog de fire øhavskommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø og Langeland, ansvaret.
  • Til daglig ligger Yrsa på Strynø, da det er natur- og turistcenteret Smakkecenteret, der står for den daglige drift af prammen.

De ansvarlige politikere anerkender da også frustrationen. 

- Jeg har stor forståelse for landmændenes frustration. Og nej, vi har ikke været gode nok til at få løst problemerne omkring Yrsa hurtigt nok og effektivt nok, siger Bruno Hansen (SF), der er formand for Miljø og Naturudvalget i Svendborg Kommune.

Og hvis han ellers kan få pengene til at slå til, så vil han også gerne bevare kreaturfærgen.

- Vi har brug for at få plejet vores strandenge med de kreaturer, der sættes ud, siger Bruno Hansen.

Samme melding kommer fra Langeland:

- Nu tager vi et møde her den 30, og så må vi lægge en ny plan for, hvad vi så gør. Og der skal jo så være enighed mellem Svendborg, Langeland og Ærø om, hvad fremtiden så skal bringe, siger Bo C. Nissen.

Læs også Sagen om Yrsa: Ansvarlig politiker lover reparation nu

Søger alternative indtægter

På mødet vil politikerne blandt andet diskutere alternative indtægtskilder.

- Om der er andre kommuner, der vil med ind i fællesskabet, om vi kan leje færgen ud eller bruge den til andre formål, siger Bruno Hansen.

Kreaturfærgens fremtid er dog langtfra sikker endnu.

- Nej, jeg kan kun sige, at Svendborg Kommune går ind i det med stor iver og interesse. Nu går vi til mødet her sidst i marts måned, og der vil vi gerne have det løst, siger Bruno Hansen.

Henrik Nymarks køer skal gerne på græs til april. Heldigvis forventes færgen at sejle videre foreløbig. I hvert fald så længe, politikerne diskuterer dens fremtid. 

- Men jeg håber, at politikerne også snart finder en længerevarende aftale, som er holdbar. Vi vil gerne græsse på øerne mange år endnu, siger Henrik Nymark.

Læs også Kreaturer kommer ikke på græs, fordi færgen skal renoveres