Vi hører om det dagligt. Børn, unge og ældre, der er ganske almindelige borgere i Ukraine, som mister livet i forbindelse med de russiske angreb.
I tirsdags blev angiveligt 47 civile dræbt, efter at bomber ramte en lille plads i byen Chernihiv i Ukraine. Samme dag blev 17 meldt såret, da et børnehospital for fødende kvinder i byen Mauripol blev ramt.
Angreb på civile strider ellers mod de såkaldte krigsretlige regler, som siger, at civile ikke må udsættes for direkte angreb. Angreb må kun udføres mod militære mål.
Det er dog en kendt hemmelighed, at krigens regler ikke overholdes. Det fortæller Frederik Harhoff, professor ved Syddansk Universitet og tidligere dommer ved Den internationale Straffedomstol i Haag.
- Det har vi set masser af eksempler på gennem årene, men det betyder ikke, at reglerne kan undværes, siger Frederik Harhoff.
- Det betyder, at soldaterne kender reglerne og ved, at de risikerer at blive retsforfulgt, hvis de overtræder reglerne. Det kan få dem til at passe på og holde sig tilbage. Men at undgå overtrædelser har vist sig ikke at være muligt, mener Frederik Harhoff, der blandt andet var dommer ved den internationale straffedomstol for det tidligere Jugoslavien tilbage i 1993.
Internationale regler for krig
Indsamler beviser for krigsforbrydelser
Arbejdet med at indsamle beviser for mulige krigsforbrydelser begået af Rusland i Ukraine, er vigtigt allerede nu, vurderer Fredrik Harhoff.
- Det er afgørende, at der sker en koordineret indsats for at sikre, at alle typer bevis for forbrydelser bliver indsamlet til brug for en klagemyndighed, siger Frederik Harhoff.
Det er materiale som video og billeder af ulovlige bombninger, der vidner om bevidste angreb på civilbefolkningen. Det kan også være en mail eller en sms, hvor en general beordrer et angreb på et civilt mål. Materiale, der selvfølgelig skal verificeres.
- Tror det eller lad være: den slags findes, fortæller den erfarne dommer.
Både FN's Menneskerettighedsråd og Den Internationale Krigsforbryderdomstol, ICC, har netop åbnet deres undersøgelser af mulige brud for folkeretten.
- FN og ICC vil benytte sig af alle de kilder, der er til rådighed. De sender både egne repræsentanter ud for at tale med vidner og måle bombekratere og indhenter også information fra landenes efterretningstjenester, hvis det er muligt, forklarer Frederik Harhoff.
Også menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Human Rights Watch bidrager med dokumentation for brud på folkeretten.
Artiklen om krigens regler og indsamling af viden om eventuelle brud på reglerne er blevet til på baggrund af et spørgsmål fra en fynbo:
Bitten Blomsterstrand Sørensen, Nyborg
Frederik Harhoffs svar er klart:
- Det kan vi ikke vide. Vi må altid tage de informationer, der kommer fra parterne selv med et stort gran salt. Vi ved, at vi får en fantastisk masse misinformation fra de to sider, siger Frederik Harhoff.
De forskellige landes efterretningsmyndigheder analyserer da også grundigt de informationer, som krigens partern sender ud og holder dem op mod de fakta, der ellers findes.
Det er dog langt fra sikkert, at offentligheden med det samme får kendskab til. efterretningstjenesternes analyser af informationerne.
- Der kan være en bevidst pointe ikke at fortælle offentligheden og dermed Rusland, hvor meget man ved, siger professor Frederik Harhoff.