Sound on/off

Kris er én af de få:

Far hjemmepasser Sarah, når mor er på job

Hvert år vælger en gruppe forældre at tage deres børn ud af daginstitutioner, sige deres job op og hjemmepasse deres børn på fuld tid. Kun en lille håndfuld af dem er fædre. Fædre som Kris Kristensen fra Odense.

- Hej, hej, vinker to-årige Sarah fra døråbningen, hvor hun sidder på armen af sin far Kris Kristensen.

Klokken er ni torsdag morgen, og dagen er så småt ved at starte hjemme hos familien Kristensen i Odense. 

For mange andre har torsdagen længe været i gang med vækning, søvnig morgenmad, travl påklædning, smurte madpakker i tasken og en deadline for at få alle ud af døren, sat af i børnehaven og møde ind på arbejdet til tiden.

Men ikke hos Kris og Sarah. 

Længere inde i huset sidder Sarahs mor og Kris' hustru Anne Kristensen med parrets nyfødte søn Jakob. Lige nu er Anne på barsel, men om et år skal hun tilbage på sit arbejde igen, og så vil også Jakob hænge på Kris og byde velkommen i døren med sin storesøster. 

For Kris er hjemmepasser. 

Det er far, der er hjemmepasser i familien Kristensen.

00:15

Traditionelt set var det kvinden, der gik hjemme med deres børn. Hos Anne og Kris tog de valget om, at det skulle være far, der gik hjemme. Men det handlede mest om, at det var praktisk for dem, ikke at det var manden. Video: Julie Lapp

Luk video

 

I Danmark starter de fleste børn i enten dagpleje eller vuggestue omkring deres etårs fødselsdag, og de danske børn er blandt dem i verden, der starter tidligst i daginstitution og bruger mest tid der.

Da Anne afsluttede sin første barsel, tog Kris over for hende. Ikke barslen, men at gå hjemme med datteren i stedet for at sende hende i vuggestue eller dagpleje, som så mange andre gør helt naturligt. 

Og Kris er ikke alene. Han er én af de forældre, der hvert år takker ja til økonomisk tilskud fra kommunen for at passe sit barn hjemme.

Sådan en ordning hører cirka 800 børn under om året. 

Sound on/off

De første 1000 dage er de vigtigste

Kris Kristensen

Kris har hjemmepasset Sarah i et halvt år. Idéen om at holde datteren i hjemmet efter barslen kom sig af en refleksion over den måde, han og Anne levede deres liv på. 

Lever vi vores liv, fordi det er sådan vi bør leve det, eller lever vi vores liv, fordi vi gerne vil leve det sådan, spurgte de sig selv. 

På det tidspunkt var Kris ved at uddanne sig til journalist. Han havde længe gået og tvivlet på, om det virkelig var noget for ham, mens Anne havde et godt job, som hun var glad for. Så Kris droppede ud af studiet og begyndte at passe Sarah på fuld tid.

Sarah har downs syndrom, men hendes sygdom havde ikke noget at gøre med, at beslutningen faldt på hjemmepasning. 

- De første 1000 dage af barnets liv er suverænt de vigtigste. Det er fundamentet for resten af barnets liv, siger Kris og kigger over på sin datter, der har fundet en lille trævogn med farvestrålende gummiringe frem, som hun lystigt skubber rundt med.

00:29

Hjemmepasning handler ikke om "bare" at passe barnet. Det er vigtigt, at barnet bliver stimuleret og udfordret, ligesom det ville være i en daginstitution.

Luk video

Fordi Sarah har downs syndrom, får Kris et tilskud for at hjemmetræne hende. Planen er, at han fortsat skal hjemmepasse hende efter hjemmetræningen, ligesom lillebror Jakob også skal hjemmepasses, når Anne er færdig med sin barsel.

 

Når Kris siger, at de første 1000 dage af barnets liv er de vigtigste, så har han ikke selv fundet på det.

Det er nemlig i løbet af de første to til tre år af livet, at barnets kompetencer på det kognitive, sociale og adfærdsmæssige område udvikles. Forskning viser, at familien er mest betydningsfuld i forhold til at støtte et barns udvikling, tilknytning og trivsel.

De første 1000 dage

I løbet af 1000 dage udvikler barnet sig i forskellige faser. I det første år begynder sprogudviklingen og fundamentet for, hvordan barnet forholder sig til andre mennesker bliver lagt.

I år 1-2 begynder barnet at lære, hvordan det skal agere uden for hjemmet med andre og sproget får et løft.

I den sidste del af de 1000 dage er der større indirekte krav fra omgivelserne, og barnet kommer i flere situationer, der, afhængigt at, hvordan de bliver håndteret med hjælp fra voksne, udvikler barnet.

Se mere

Som hjemmepasser er det nemmere at holde øje med barnet i de forskellige faser af de 1000 dage, fordi far eller mor hele tiden er omkring barnet. Men det er også forældrenes ansvar, at barnet kommer helt igennem faserne, kommer i legegrupper eller har anden kontakt med børn på egen alder og får impulser fra andre end mor og far.

Sarah har ikke prøvet andet end at stå op til en dag i hjemmet i Odense. Nogen dage besøger de legestuer i blandt andet Munkebjerg Kirke, andre gange besøger de bedsteforældre eller venner, som har tid i dagtimerne. 

På nuværende tidspunkt bekymrer Kris sig ikke om det sociale aspekt. Han er opmærksom på det, men Sarah trives i at være hjemmepasset, det kan han se i hverdagen.

- Hvis vi pludselig kan mærke på hende, at der er et øget behov for at se andre børn, som vi ikke kan opfylde, så er det der, vi ser på, om vi kan fortsætte, siger Kris. 

00:31

Det er forældrene, der er de primære omsorgspersoner i de tidlige år, og derfor er Kris glad for, at de hjemmepasser Sarah. Video: Julie Lapp

Luk video

 

Sound on/off

Er det hans eget valg?

Kris Kristensen

En større gruppe forældre er begyndt at hjemmepasse deres børn på Fyn, men kun enkelte af dem er fædre. Det er Kris godt klar over.

Er det noget, han selv har valgt? Er han blevet tvunget af omstændighederne, eller er det rent faktisk noget, han har gjort af egen fri vilje?

Kris Kristensen

Det var Kris' eget valg, han blev ikke tvunget til noget, og han nyder at hjemmepasse Sarah.

- Havde det været omvendt, og at jeg havde et godt job og Anne kunne droppe ud af studiet, så kunne det sagtens være faldet ud på en anden måde. Men det er i hvert fald ikke noget, jeg er blevet tvunget til. Jeg har gjort det, fordi vi begge er enige om, at det kunne være en god start på vores børns liv, forklarer Kris. 

Kris sætter sig på gulvet med Sarah. Hun har fundet en kuffert frem fyldt med hæklede dukker og biler. Sarah hiver en indianerdukke op af kufferten, hvorefter Kris og Anne bryder ud i sangen om en indi to indi tre indianer til stor begejstring for deres datter.

00:32

Som hjemmepasser skal barnet stimuleres, præcis som hvis det til dagligt var i børnehave, vuggestue eller dagpleje. Video: Julie Lapp

Luk video

 

Betingelser for hjemmepasning

En række betingelser skal opfyldes for at få tilskud til at passe sit eget barn derhjemme jævnfør dagtilbudslovens paragraf 86.

 

  • Tilskuddet er begrænset til 1 år pr barn.
  • I nogle kommuner kan tilskuddet kun tildeles i perioden mellem fødsel og barnets 3 år. I andre kommuner kan man modtage tilskud helt frem til skolestart.
  • I flere kommuner tildeles tilskud for hjemmepasning for maksimalt 3 børn i alt.
  • Man skal være EU-borger eller have boet i Danmark i 7 ud af de sidste 8 år samt kunne sandsynliggøre, at børnene lærer dansk. Dvs. fx have bestået folkeskolens afgangseksamen. I Holbæk Kommune skulle Fru Pengepugeren, som ikke er dansk statsborger, bevise sine danskkundskaber (bestået danskeprøve 3 var tilstrækkelig dokumentation).
  • Man må ikke have lønindtægt eller modtage anden offentlig ydelse ved siden af. Passiv indtægt fra investeringer er dog normalt tilladt.
Se mere

Sådan en sangleg er en typisk del af dagen som hjemmepasser. Så længe barnet ikke går i en daginstitution, er det op til hjemmepasseren at stimulere barnet, så det får en hverdag med rutiner, præcis som hvis barnet gik i vuggestue eller dagpleje.

- Man kan ikke opretholde det tempo, som der nok er i en daginstitution, men det er jo netop også det, der er meningen med at hjemmepasse. I daginstitutionen bliver barnet hele tiden udsat for stimuli, og det kan være svært at få de hjernepauser, som man også har brug for, siger Kris. 

Sarah hiver flere af de hæklede sangdukker op ad kufferten, og både Kris og Anne stemmer i til "Se den lille kattekilling" og "jeg hamrer, jeg banker". 

  Foto: Julie Lapp

Sound on/off

Far. Far. Hej, hej. Far.

Sarah Kristensen

Sarahs små fødder tramper rundt over hele huset. Trækker spil ned af hylderne, hiver bøger op af kasserne og rører rundt i gryder med luft i det lille legekøkken. Og så kan man hele tiden høre hende sige:

- Far. Far. Hej, hej. Far.

For det er også udfordringer ved at hjemmepasse. Der er tidspunkter, hvor der kræves opmærksomhed, og Kris kan komme til at tænke: Okay, det kunne være meget rart, at hun blev passet lige nu. 

- Man er forpligtet over for sit barn på en helt anden måde. Man er hele tiden nødt til at være opmærksom på at igangsætte barnet og være klar over, at mens man selv er i gang med noget andet, kan barnet falde eller have behov, så man må afbryde det, man er i gang med, forklarer Kris.

00:33

Det kan være svært at fordybe sig, når man går hjemme med et lille barn. Video: Julie Lapp

Luk video

Og så er der det med økonomien. Det spørgsmål, som Kris konstant får:

Hvordan får man råd?

Kris trækker lidt på skuldrende.

- Det handler utrolig meget om prioritering. Man er nødt til at kigge på udgifterne og holde det op mod, hvor stor en værdi det har at holde børnene hjemme, siger Kris. 

Kris oplever en stigende interesse for hjemmepasning, men for mange oplever han desværre også, at det netop er økonomien, der bliver en hindring. 

- Og det kan jeg sagtens forstå, for økonomien skal jo være i orden. Man skal have råd til at betale husleje, råd til at få mad på bordet og råd til at leve, forklarer han.

Dog har han en opfattelse af, at flere ville være i stand til at hjemmepasse, hvis de virkelig vil prioritere det.

- Det handler om, at man skal være villig til at sige, at der er noget økonomi og selvrealisering, der er sat på pause. Det er jo ikke det samme,som at man ikke kan genoptage det igen, når man er færdig med at hjemmepasse sine børn.

 

I øjeblikket tilbyder 52 kommuner i Danmark tilskud til hjemmepasning, hvoraf ni af dem er fynske kommuner, kun Ærø tilbyder ikke tilskud.

Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om kommunen giver tilskud til pasning af egne børn, og så er det op til den enkelte kommune at fastsætte tilskuddets størrelse samt hvilken aldersgruppe, der kan modtage et tilskud. 

Den forælder, der ansøger om tilskud, kan ikke modtage tilskud samtidigt med, at denne modtager offentlig overførselsindkomst eller har en arbejdsindtægt.

På kortet kan du få et overblik over, hvordan tilskuddet ser ud i de forskellige fynske kommuner.

Lidt til Skat

Modsat børne- og ungeydelsen er tilskud til hjemmepasning skattepligtig og indberettes automatisk til Skat. Der trækkes dog ikke ATP, arbejdsmarkedsbidrag eller feriepenge.

Den hjemmegående kan modregne tilskuddet i personfradraget. Det vil sige, at der ikke betales skat af de første 46.200 kr. (2019). Det betyder dog samtidig, at den udearbejdende forælder ikke kan benytte ægtefælles personfradrag.

Se mere

I resten af Danmark ser det anderledes ud. I 46 kommuner vil forældre ikke kunne tage det valg, som Kris har taget, i hvert fald ikke med et tilskud. 

Kris synes, at det er en skam. Han kan se på sin lille datter, der render rundt og trives med at blive hjemmepasset. 

- Der er masser af børn, der har det godt i dagtilbuddene, men jeg synes, at vi som samfund også skal prioritere, at man kan gå hjemme og have et andet familieliv.

Han rejser sig op og går over til Sarah. Hun kigger op på ham med store øjne og et kæmpe smil. 

Sound on/off

Det er ikke noget, der bare skal overståes

Kris Kristensen

Sarah har Kris' fulde opmærksomhed, når hun kigger sådan på ham. Kigger på ham og stikker i et smil. 

For de små udfordringer, der kan være i at hjemmepasse og den økonomi, man skal have styr på, opvejes af alle fordelene, hvis man spørger Kris.

- Man får en endnu bedre tilkytning til sit barn, end man ellers ville få. Man oplever hele familielivet på en anden måde, fordi der er tid til at imødekomme sit barn ligegyldigt, hvornår det er. 

00:41

Når hverdagen foregår derhjemme, er der bedre tid til at inkludere barnet i alle dele af hverdagen. Og det hele kan tage lidt mere tid. Video: Julie Lapp

Luk video

Klokken 16 betyder ikke noget særligt i familien Kristensen. For dem er det ikke et tidspunkt, hvor familiemedlemmer på skift kommer ind ad døren, køber ind til aftensmaden, sender børnene i bad og starter på madlavningen imens børnene færdiggør lektierne ved spisebordet. 

Nej, klokken er kun halv 11, og der er masser af tid til at få tømt opvaskemaskinen, støvsuget og handlet. 

- Man kan bedre være tilstede, fordi man ikke skal være færdig på et bestemt tidspunkt. Når jeg handler med Sarah, så har vi tiden til, at hun rører ved alle hylderne, og som udgangspunkt er der ikke noget, der bare skal overståes, siger Kris.

 

Der kan hurtigt opstå fordomme i forbindelse med hjemmepasning. Der slås hurtig tvivl om barnet bliver stimuleret nok og lærer at interagere med andre børn. De fordomme er Kris sluppet nogenlunde udenom personligt.

- Jeg tror, vi har været heldige. Min familie og vores omgangskreds er generelt støttende i, at vi har valgt at gøre det på den måde, og de kan godt forstå vores bevæggrunde, forklarer han.

Men sådan er det ikke for mange af de andre hjemmepassere, som Kris har kendskab til. De er blevet mødt af kritiske spørgsmål og folk, som decideret synes, at det er forfærdeligt, at de holder deres barn hjemme. Men det rører ikke Kris. Han vil gerne have, at folk stiller spørgsmål til deres måde at leve på, bare det udspringer af nysgerrighed og ikke en bedrevidenhed. 

Sound on/off

Jeg ved, hvad Sarah har lavet hele dagen

Kris Kristensen

Kris lægger sig på gulvet.

- Hov Sarah, hvad kan man her? smiler han og peger på en lille trampolin, som står op ad væggen.

Sarah åbner munden i et grin og trasker over til trampolinen, hvor hun med lidt hjælp fra far kommer op at sidde.

- Åh åh, siger Kris, og trækker sig selv ind under trampolinen. 

Han begynder stille og roligt at skubbe trampolinen og Sarah opad, så hele hendes krop hopper op og ned. Hendes ansigt er helt fyldt op af et kæmpe smil med dertilhørende grin.

- Det bedste ved at hjemmepasse er, at man oplever sit barn på en anden måde. Man ved, hvad barnet har lavet hele dagen, der er ikke sådan et tomrum, hvor man egentlig ikke ved, hvad ens barn har lavet, forklarer Kris.

00:31

Det er nemt at have et overblik over, hvad barnet har lavet i løbet af dagen. Havde barnet været i daginstitution, var det ikke den samme føling med hverdagen, man ville have som forældre. Video: Julie Lapp

Luk video

I Sarahs to år lange liv, har hun ikke prøvet andet end at blive hjemmepasset. De har kigget på børnehaver, men der er ikke rigtig noget, der har føltes rigtigt. 

 

De seneste par år har landets daginstitutioner været under et hårdt pres i medierne. Børnene har ikke nok opmærksomhed fra pædagogerne, pædagogerne er stressede over ikke at kunne give den rette mængde opmærksomhed, og forældrene er nervøse for at sende sine børn i institution. 

Gode råd til hjemmepasning

  • Mærk efter: Man skal mærke, om det virkelig er noget, man har lyst til. 
  • Læg et budget: Man skal sætte sig ned og kigge på økonomien, så man er sikker på, at det kan løbe rundt. 
  • Prioriter: Man skal se på, hvordan man kan prioritere i hverdagen. Det handler både om økonomi og egne behov som voksen.
Se mere

Men det har ikke noget med minimumsnormeringer at gøre, at Kris i et halvt år har hjemmepasset Sarah.

- Årsagen er primært, at vi vil prioritere vores børn, mens de er små. Men når man ser alverdens dokumentarer og læser artikler og debatter om kvaliteten af vores dagtilbud, så er det jo bare noget, der understøtter os i, at vi har taget en god beslutning hos os med at hjemmepasse, siger Kris.

Sound on/off

Oplev, hvad det vil sige at hjemmepasse

Kris Kristensen

Klokken nærmer sig 12.00 torsdag. På tre timer har Sarah nået at spise morgenmad, lagt puslespil, hoppet på trampolin, kokkereret i legekøkkenet, læst bøger, rutschet, danset til radioens musik og sunget sange fra den blå kuffert med de hæklede dukker. På mange måder kunne det ligne en dag i vuggestuen, forskellen er bare, at far var der lige ved siden af hele tiden.

Hvis man kun går ind i det med ét ben, så tror jeg, man kan komme i en situation, hvor det er svært at navigere i. Så er daginstitution jo det sikre valg.

Kris Kristensen

For to år siden fik Kris en datter og valgte, at det var vigtigere for ham at have tid med hende end at færdiggøre sin uddannelse. Han valgte, at han skulle være hjemmepasserfar.

- Jeg siger ikke, at det er den rigtige løsning for alle, men jeg synes, at hvis det er noget, man går og overvejer, så skal man tage de en, to eller tre år ud af sit arbejdsliv. Opleve, hvad det vil sige at gå hjemme med sit barn, siger Kris.

00:24

Dagen slutter ikke klokken 16, når man er hjemmepasser, og man kan ikke have en dårlig dag. Video: Julie Lapp

Luk video

Man skal ikke være bange for fordomme, for barnets sociale udvikling eller for, at barnet ikke bliver stimuleret ordentligt. Og man skal ikke være bange for, at karrieren går i stå.

- Hvis man tænker over, hvad det giver at gå hjemme, så tror jeg godt, man kan argumentere over for en arbejdsgiver, at man rent faktisk har fået nogle kompetencer af at gå derhjemme. Det er jo ikke kun pasning, det er også tilrettelæggelse og problemløsning, forklarer Kris.

Sarah vnker farvel i døren. Hun smiler og rækker hånden ud. Hun har resten af dagen med far tilbage, og i morgen står hun igen op til en dag i hjemmet. Og det er både mor, far, Sarah og lillebror Jakob glade for. I familien Kristensen er de glade for at hjemmepasse.

 

KOM MED TIL DEBAT- OG NETVÆRKSMØDE OM HJEMMEPASNING

Er du hjemmepasser, eller overvejer du at blive det? Eller er du bare nysgerrig efter, hvad der er fordele og ulemper ved at hjemmepasse? Så har du muligheden for at møde en række fynske hjemmepassere til TV 2/ Fyn Events arrangement torsdag den 21. november klokken 10-12 i Munkebjerg Kirke i Odense. Læs mere og tilmeld dig her.

Tekst, video og grafik: Julie Lapp