Kriseramt busselskab overtager al buskørsel

Det kriseramte bussselskab Combus kommer fremover til at stå for al buskørsel på Fyn. Amtet har netop tegnet en kontrakt på 135 mio. kr. med busselskabet.

Fyns Amt tegner kontrakt for 135 mio. kr

Det kriseramte bussselskab Combus kommer fremover til at stå for al buskørsel på Fyn. Amtet har netop tegnet en kontrakt på 135 mio. kr. med busselskabet.

Fra juni næste år vil Combus A/S stå for al buskørsel i Fyns Amt. For et halvt år siden vandt Combus licitationen over buskørslen i Fyns Amt, og nu har amtet indgået en prisaftale med busselskabet.

Combus skal drive 118 busruter på Fyn, Langeland og Ærø. Selskabet havde i forvejen kontrakt på Fyn og Langeland, men nu overtager selskabet også kørslen fra De Ærøske kommuners Rutebiler I/S på Ærø. Prisen bliver 135 mio. kr. og det er udvidelse af kontrakten på 7 procent.

Det statsejede selskab Combus har trods en saltvandsindsprøjtning på 300 mio. kr. fra staten stadig voldsomme økonomiske problemer. Selskabet er sat til salg, og skulle have været afhændet inden jul. Men selskabets elendige økonomi har tilsyneladende forsinket en handel.

Den uafklarede skæbne for Combus afskrækker dog ikke Fyns Amt.

"Selskabet er blevet blåstemplet af færdselskommisionen, og vi forventer ikke, at et salg af selskabet vil betyde noget for driften på Fyn", siger formanden for Teknik- og miljøudvalget Carsten Abild(V).

Kontrakten mellem Fyns Amt og Combus løber i mndst seks år og højest otte.

Oversigt

    Oversigt