Kriseramte Århus GF sejrede over GOG

Håndboldherrerne fra Århus GF vandt sin blot anden sejr i Jack & Jones Ligaen, da de onsdag aften overraskende slog favoritterne GOG Svendborg med 24-23.

Miraklernes tid er ikke forbi i Århus endnu. For onsdag aften vandt den kriseramte bundklub Århus GF overraskende en kneben sejr på 24-23 over storfavoritterne GOG Svendborg.

Dermed fordoblede de århusianske herrer antallet af sejre, da Århus GF foreløbig kun havde hentet en enkelt sejr i de foregående ni kampe.

GOG'erne mistede med nederlaget lidt kontakt med topholdet KIF Kolding. KIF Kolding vandt en forventelig sejr på 33-26 over TMS Ringsted, og de forsvarende mestre fører nu ligaen med 19 point efter 10 kampe.

FCK Håndbold vandt onsdag aften hjemme 34-26 over Team Tvis Holstebro. Dermed har FCK'erne ligesom GOG'erne 16 point efter 10 kampe.

Oversigt

    Oversigt