Kritik af fonde: Milliarder givet til udvikling af vacciner - problemet er et helt andet

Det store problem er lige nu at få alle befolkningsgrupper til at tage imod covid-19-vaccinen, men modsat vaccineudvikling og behandling af patienter er det ikke et område, fondene giver meget opmærksomhed. Og det har konsekvenser, mener en fynsk professor.

En coronavaccine virker ikke, før den er sprøjtet ind i armen. Umiddelbart giver det sig selv, men alligevel er det et skridt, vi ved meget lidt om.

Og det kan være af afgørende betydning, hvis coronapandemien ikke skal ende som skruen uden ende, mener Morten Sodemann, der er professor og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.

- Det går galt i og med, at mange politiske beslutningsprocesser stopper ved, at man beslutter, at man vil have en vaccine og investerer penge i at producere den. Men man investerer ikke i, hvordan man får den givet til alle, siger han.

quote Det kommer til at fungere som arnesteder for epidemien

Allan Randrup Thomsen, virolog

Implementeringen er den kedelige del, som aldrig har været en politisk prioritet, fordi det ikke er en politisk salgbar vare, lyder det fra professoren. 

- Man kan ikke bare dele vacciner ud og så forvente, at de bliver brugt, siger han.

Nye og mere træls varianter

Vejen fra vaccineglas til en arm har nemlig vist sig som en udfordring flere steder i verden. Herunder i Odense-bydelen Vollsmose, hvor procenten af vaccinerede ligger noget under niveauet på landsplan. 

I slutningen af 2021 havde 65 procent af indbyggerne i Vollsmose Sogn, der var inviteret til vaccinen, taget imod den. Til sammenligning var 85,88 procent af borgerne i de øvrige sogne i Odense færdigvaccineret. Andelen i Vollsmose er siden steget til 71,7 procent, men er stadig langt efter de øvrige sogne. 

- Holdninger og adfærd ved vi ikke noget om. Vi kan bare se, hvad folk har gjort, men ikke, hvad de vil gøre. Og det er et problem, siger Morten Sodemann.

- Så længe man ikke får vaccineret nok i minoritetsgrupper og lavindkomstlande, vil man have grobund for, at der kan komme nye og mere træls varianter. Hvis der kommer en delta-agtig variant, som er mere smitsom, har vi en uendelig skrue, hvor det kan tage tre til fire år endnu. Det er jo det, vi alle sammen frygter.

- Vi får ikke ro før alle er vaccineret

Her bliver OUH-professoren bakket op af Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Aarhus Universitet. Han ser også de store huller i vaccinedækningen som et problem både i Danmark og internationalt. 

- Det kommer til at fungere som arnesteder for epidemien. På det globale plan vi får ikke ro og lagt låg på epidemien, før alle er blevet vaccineret. Ellers er der risiko for nye varianter, siger virologen.

quote Vi kan ikke forhindre de nye varianter i at komme til Danmark på et tidspunkt.

Allan Randrup Thomsen, virolog

Allan Randrup Thomsen tilslutter sig, at der mangler viden om, hvordan man får folk til at tage vaccinen. For det vil også få betydning for Danmark, hvis der ikke er en rimelig fordeling af vacciner i alle lande, lyder det.

- Vi kan ikke forhindre de nye varianter i at komme til Danmark på et tidspunkt. Derfor er det også til vores egen fordel, at vi får implementeret vacciner i lavindkomstlande, siger virologen.

Fokus på behandling overskygger

Den fynske professor mener, at ansvaret ligger hos dem, der finansierer forskningsprojekterne. Herunder blandt andet WHO, Fonden Novo Nordisk og regionerne, der ligeledes råder over forskningspuljer.

Ifølge koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen har man ikke specifikke covid-puljer, men flere ordinære forskningspuljer, som covid-forskere også kan søge.

- På de her to år, hvor vi har levet med covid-19, er der sket meget forskning i emnet, og der er brugt store summer på den forskning verden over. Kan der så stadig være områder, der er underbelyst? Selvfølgelig. Blandt andet de spørgsmål, som Morten Sodemann rejser, ville det da være rart at have mere uddybende viden om, lyder det i et skrifteligt svar fra koncerndirektøren, der mener, at der er gode muligheder for at søge støtte.

Det er dog ikke den oplevelse, som hverken Morten Sodemanns eller Allan Randrup Thomsen sidder med. 

- De runder, jeg har deltaget i og har set, hvem der har fået bevilliger, har jeg ikke bemærket et eneste projekt, der er basalvidenskabeligt omkring vaccineforsyning. Det har været min fornemmelse, at man har fokuseret på projekter, hvor man har fået en mere direkte gevinst. - for eksempel til undersøgelse af patienter og i behandling. Og så har man glemt, at det andet også skal have opmærksomhed, siger virologen, der dog ikke retter kritikken mod Fonden Novo Nordisk.

Måtte søge uden for Danmark

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Fonden Novo Nordisk, der hvert år støtter forskningsprojekter med flere milliarder. 

Men da Morten Sodemann i coronapandemiens første år rejste en lignende kritik, kunne Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, der er ansvarlig for bevillinger inden for biomedicinsk og sundhedsvidenskabelig forskning, ikke genkende, at der skulle være en skævvridning i, hvordan midlerne blev fordelt.

Han fortalte i december 2020 til forskningsmediet Science Report, at "fonden har uddelt penge til 44 covid-19-relaterede projekter og i øvrigt gør en indsats for at støtte kommunikation og patientoptimering i deres programmer".

- Det står for deres regning. Det er bare ikke det, de, der forsker i det, kan se. De er ved at komme efter det, men på daværende tidspunkt var der ikke noget, der tydede på, at implementering var en prioritering, siger Morten Sodemann.

Han har efter afslag i Danmark søgt midler i udlandet og fået dem bevilliget.