Kritik af TV2s kræft-indsamling

Over 145 millioner kroner blev det til, da TV2's store Knæk Cancer-show løb over skærmen lørdag aften. Men det store fokus på en patientforening får andre sygdomsforeninger til at føle sig overset, lyder det fra landssekretær Niels Jørgen Langkilde fra Patientforeningen.

Over 145 millioner kroner blev der samlet ind ved TV2's store Knæk Cancer-show. Pengene går til kræftens bekæmpelse blandt andet til kræftforskning.

Men kampen om velgørenhedskroner er hård. Mens pengene vælter ind til Kræftens Bekæmpelse, kæmper andre alvorligt syge for at få opmærksomhed.

- Det er prisværdigt, at TV2 samler ind til kræft, men vi syntes, at det er et problem, at en række sjældnere sygdomme bliver overset, siger landssekretær Niels Jørgen Langkilde fra Patientforeningen.

En af de patientforeninger, der er føler sig overset, er Scleroseforeningen.

- Det er svært, at råbe danskerne op, når de skal have penge op af lommen. Og konsekvensen er, at det er en lidt hemmelig sygdom, som lever sit eget liv, fortæller læge og holdkaptajn fra Cykelnerven, Jeppe Plesner.

Men TV2 afviser kritikken.

- Vi sætter fokus på kræft, fordi det er en dødelig sygdom, som berører flest danskere. Men vi dækker andre sygdomme i den daglig nyhedsdækning, og samler også ind via Charlies Hjertegalla, og via Hvem Vil Være Millionær, siger kanalchef Lotte Lindegaard fra TV2/Danmark.

Se eller gense debatten fra TV2/Fyn søndag.

Oversigt

    Oversigt