Kulturen må bejle til nye partnere

Teatre, museer og musikkonservatorier bliver nødt til at kigge sig om efter stærke partnere i erhvervslivet, hvis de skal overleve i fremtiden. Det mener en kulturdebattør.

Teatre, museer og andre kulturinstitutioner ser ud til at blive presset økonomisk i de kommende år.

Senest har Kulturminister Bertel Haarder lagt op til at alle kulturinstitutioner skal spare 7,8 procent over de næste fire år. Men når staten trækker ressourcerne ud, så er det tiden at få andre ressourcer ind.

- Der er baggrund for nu at lave en ny type samarbejder, som er baseret på et værdifællesskab, som er baseret på, at det ikke nødvendigvis handler om at give og modtage en check, og så skal vi ellers hurtigst muligt have det overstået. Vi skal opbygge relationer, som kan skabe værdi på nogle andre områder end bare en check, siger Christian Have fra Have Kommunikation.

Derfor skal kulturinstitutionerne lære at se sig om efter partnerskaber i erhvervslivet, hvor de kan hjælpe hinanden. Ikke nødvendigvis med traditionelle penge-sponsorater. Men i lige så høj grad med netværk og tjenesteydelser.

På Odense Teater har de taget konsekvensen af udviklingen og søgt ny finansieringsform. Se mere om dette på TV 2/FYN klokken 19.30.

Oversigt

    Oversigt