Kun 7954 danskere smittet seneste døgn - men i ni ud af ti fynske kommuner stiger smitten fortsat

Langt færre er blevet testet det seneste døgn, og det betyder faldende landsdækkende tal, men på Fyn stiger smitten fortsat.

8478 fynboer har de seneste syv dage modtaget en positiv PCR-test.

Det viser søndagens opdatering fra Statens Serum Institut.

Lørdagens opgørelse viste 8109, og dermed er smitten stigende på Fyn.

Alle fynske kommuners incidenstal - pånær Ærøs - er steget siden lørdag.

Særligt skiller Nordfyns Kommune sig ud, hvor incidenstallet er steget med 13,2 procent.

Ærøs smittetal har ikke ændret sig siden gårsdagens opdatering.

Landsdækkende tal faldet gevaldigt

I hele Danmark er i alt 7954 personer det seneste døgn blevet registreret smittet med COVID-19.

Det er ekseptionelt lavt ovenpå de seneste fire dage, hvor der har været mellem 18.695 og 23.228 smittede på ét døgn.

Dagens nationale smittetal er dog også fundet blandt kun 65.325 PCR-test. De seneste måneder er der dagligt kommet mellem 100.000 og 250.000 PCR-testsvar, skriver Ritzau. Positivprocenten er derfor søndag på niveau med dagene mellem jul og nytår.

Se antal smittede og incidenstal for din kommune her:

Smittede de seneste syv dageIncidenstal
Odense39521921
Nordfyns3951330
Svendborg11031868
Kerteminde3911627
Langeland1681365
Nyborg5561734
Assens5221275
Middelfart4011014
Faaborg-Midtfyn9521839
Ærø38631
Total8478

Fyn foran landsgennemsnittet

På Fyn er otte ud af ti vaccineret med to stik, mens 48,4 procent har fået det tredje såkaldte boosterstik.

Og netop her er fynboerne foran resten af Danmark. Landsdækkende er det nemlig 47,9 procent, der er blevet revaccineret.

Se overblik over antal af vaccinerede med to stik i din kommune:

2. januarProcent
Odense163.43479,3%
Nordfyns23.65379,5%
Svendborg48.02481,2%
Kerteminde19.49181,1%
Langeland10.16682,5%
Nyborg26.12281,4%
Assens33.21281,0%
Middelfart32.11381,1%
Faaborg-Midtfyn41.74880,5%
Ærø50.3983,6%
Hele Fyn403.00280,3%

Oversigt

    Oversigt