Kun én kommune har faldende incidens: Fyn sætter kedelig rekord i smittetilfælde

Smitten med corona stiger i ni ud af ti kommuner. I Odense er over 5.000 personer testet positiv for corona den seneste uge.

10.389 fynboer har fået en besked med ordlyden 'påvist' eller 'positiv' den seneste uge på deres coronatest. 

Dermed har fynboerne sat en rekord for antallet af registrerede coronatilfælde siden pandemiens begyndelse i 2020. 

Halvdelen af de smittede bor i Odense Kommune, hvor 5.220 personer er testet positiv for virusset i løbet af de seneste syv dage.

Antal smittede - kommuneSmittede i dag på syv dageSmittede i dag på syv dageForskel
Odense52204823397
Nordfyns41840414
Svendborg1080100476
Kerteminde43441123
Langeland14413212
Nyborg56555411
Assens801808-7
Middelfart77972257
Faaborg-Midtfyn83677759
Ærø1121057
Total103899740649

Det viser de seneste opgørelser fra Statens Serum Institut (SSI).

Ni ud af ti kommuner

Kun Assens Kommuner oplever et lille fald i incidenstallet. Fredag lå tallet på 1.973, som lørdag er faldet til 1.959, når man ser på antallet af smittede per 100.000 indbyggere.

Alle andre kommuner ser en stigning på mellem 1,9 og 15,8 procent.

Størst er stigningen i Middelfart, hvor incidenstallet er steget fra 1.700 til 1.969. I den vestfynske kommune er 779 personer blevet smittet med corona.

Kun med få undtagelser har smitten været stigende på Fyn de seneste mange måneder.
Kun med få undtagelser har smitten været stigende på Fyn de seneste mange måneder.