Kunde slået under postrøveri i Aarup

En kunde blev slået i ansigtet og på kroppen, da han forsøgte at forhindre et røveri mod en postekspedition i Aarup.

-

En kunde blev slået i ansigtet og på kroppen, da han forsøgte at forhindre et røveri mod en postekspedition i Aarup.

Det skete, da kunden tog en af røverne i armen. Men røverne ville ikke opgive deres forehavende og slog den mandlige kunde i ansigtet og på kroppen.

Røveriet skete ved middagstid, da to maskerede maskerede mænd løb ind i posthuset på Søndergade i Aarup. Her truede de sig til et ukendt beløb med et oversavet jagtgevær.

Politiet i Assens ønsker her til aften ikke at offentliggøre, hvor mange penge, der er tale om.

Kort efter forsvandt røverne fra stedet i en hvid Mazda 626. Den blev ved 14.30-tiden fundet parkeret i Ørsbjerg Skov.

Herefter forsvandt de videre i en stjålet Toyota Carina. Assens Politi har hundeptrauljer i området til at lede efter røverne.

Personale og kunder modtog efter hændelsen krisehjælp fra en psykolog. Manden, der forsøgte at stoppe røverne blev indlagt på skadestuen, men fik kun overfladiske skrammer.

Oversigt

    Oversigt