Kunstner: DFs faktatjek er skræmmende

Dansk Folkepartis forslag om at afsætte to millioner kroner om året til et historisk faktatjek af tv-serier ryster en fynsk kunster.

Det er fynskvalgte Alex Ahrendtsen, der foreslår, at der bliver afsat to millioner kroner om året til et faktatjek af serier fra DR.

- Hvis kunstnerisk frihed handler om at fortælle løgnehistorier, så er vi over i propaganda, og derfor skal den kunstneriske frihed gå i spænd med en historisk ramme, der er korrekt, siger Alex Ahrendtsen.

Forslaget bliver mødt med forargelse blandt flere politikere og kunstnere.

- Hvis man anfægter kunstnerens ret til at fabulere, så er vi over i noget der minder om totalitære systemer, siger billedkunstner Steffan Herrik fra Asperup.

Det samlede produktionsbudget på tv-serien 1864 er på 173 millioner kroner. Heraf er de 100 millioner givet som en særbevilling fra Kulturministeriet. Derfor mener Dansk Folkeparti at det er helt legitimt at stille krav til Ole Bornedals serie.

- Min interesse er at gøre tv-serierne historisk korrekte, og de kan ikke leve med at danskerne fx vinder krigen i 1864, siger Alex Ahrendtsen.

- Det et dybt bekymrende, og de folk der synes, at alt skal være korrekt, de lider af angsten for fantasi og frihed. Dansk Folkeparti er jo en social nationalistisk parti, jeg kan jo ikke sige det omvendt, men det er skræmmende, siger den fynske kunstner.

Oversigt

    Oversigt