Kunstpris til Bogense-maler

Fyns Amts Kunstpris 2001 går i år til den fynske maler og grafiker Frank Hammershøj fra Bogense. Med æren følger 15.000 kroner.

-

Fyns Amts Kunstpris 2001 går i år til den fynske maler og grafiker Frank Hammershøj fra Bogense. Med æren følger 15.000 kroner.


61-årige Frank Hammershøjs værker har et genkendeligt motiv som en person, en fugl eller et fjeld, men hans billedsprog er kraftfuldt og ekspressivt.


Han er oprindeligt uddannet boghandler, men begyndte tidligt at tegne og male. Allerede i 1959 udstillede han på Den Fynske Forårsudstilling. Siden er det blevet til talrige rejser og ikke mindst udstillinger og udsmykninger i både Danmark og udlandet.


I 2000 udkom Frank Hammershøj med sin erindringsbog, En islandsk Dagbog, rigt illustreret med indtryk fra hans månedlange ophold i Akureyri i Island i 1999.


Formålet med Fyns Amts Kunstpris er at støtte en fynsk kunstner i sit arbejde for kunstens udbredelse. Kunstprisen overrækkes af formanden for Fyns Amts Kunstudvalg, Hanne Staff, ved et offentligt arrangement, fredag den 23. november klokken 15.00 i Kunsthallen på Brandts Klædefabrik i Odense.

Oversigt

    Oversigt