Kværndruprøveren fanget

Den unge mand, der mandag aften begik røveri mod en kiosk i Kværndrup, blev onsdag pågrebet af Køge Politi i en fartkontrol.

Har genkendt sig selv

Røveren blev stoppet da han kørte for stærkt i en almindelig fartkontrol nær Køge kort før onsdag middag.

Det viste sig, at han kørte i samme bil - en stjålet mercedes - som han brugte i forbindelse med røveriet. Desuden fandt man mistænkelige effekter i bilen, så manden blev anholdt.

Efterfølgende har han genkendt sig selv på de overvågningsfotos af røveriet, som politiet har brugt under efterlysningen, oplyser Henrik Justesen, kriminalpolitiet i Svendborg.

Der er tale om en 29-årig mand fra Augustenborg på Als. 

Truede med donkraft

Røveriet skete mandag aften i kiosken i Kværndrup. Her truede den 29-årige mand sig til aftenens kassebeholdning, ca. 5000 kr.
De to ansatte var i gang med at tælle kassen op, da en mand med en donkraft i hånden truede dem til at udlevere pengene.

Oversigt

    Oversigt