Kvaliteten halter i ni ud af ti vuggestuer og dagplejer: - Jeg er rystet over, at tallet er så højt

Det står skidt til med kvaliteten i landets vuggestuer og dagplejer, viser en ny rapport.

- Det kommer ikke bag på mig, at kvaliteten er utilstrækkelig, men jeg er rystet over, at tallet er så højt.

Sådan lyder det fra det fynske bestyrelsesmedlem i Forældrenes Landsforening (Fola), Camilla Lykke Sørensen.

Reaktionen kommer oven på en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), som konkluderer, at 38 procent af landets daginstitutioner og 46 procent af landets dagplejere har utilstrækkelig kvalitet.

Problemet er så stort, at det i rapporten konkluderes, at mange steder kan det pædagogiske læringsmiljø kun til en vis grad forventes at understøtte de yngste børns udvikling og trivsel.

Og det er et stort problem, lyder fra Fola, der hæfter sig ved, at kvaliteten er mindre end god i næsten 90 procent af vuggestuerne i Danmark:

- Det her er tal, som vækker vrede hos forældrene. Vi SKAL være rasende over de her resultater!, siger Folas formand, Signe Nielsen, i en pressemeddelelse.

Bestyrelsesposten i Fola er ikke den eneste kasket, der sidder på Camilla Lykke Sørensen hoved. Ved siden af er hun også formand for Uddannelse, Børn og Familieudvalget i Assens Kommune, hvor hun er valgt ind for Venstre.

Hun tager gladeligt mod den pose penge, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har stillet kommuner, dagplejer og institutioner i udsigt for at højne kvaliteten og sikre, at de kan leve op til kravet om minimumsnomeringer, der træder i kraft 1. januar. 

Pengene bruges forskelligt

Men penge løser ikke alt, siger Camilla Lykke Sørensen.

- Minimumsnomeringer er ikke kun et spørgsmål om flere hænder, det er også et spørgsmål om kvaliteten af hænderne. 

- En uddannet pædagog er bedre klædt på, end en uuddannet pædagog. Der er en grund til, at vi har en pædagoguddannelse, og det er, fordi man får nogle særlige kompetencer til at arbejde med vores børn, som er så vigtige for at skabe hele mennesker.

I Assens Kommune har udvalget valgt, at pengene følger barnet. Det betyder konkret, at det er en områdeleder, der forvalter pengene.

- Vi har en institution i et udsat område, og der prioriterer de, at der bliver lavet mad, så børnene er sikre på at få et varmt måltid i løbet af dagen. Omvendt er der andre steder, hvor det ikke er en udfordring, og derfor går pengene til flere hænder.

Camilla Lykke Sørensen kan ikke sætte et præcist tal på, hvor mange penge hun mangler for at sikre en høj nok kvalitet hos alle kommunens vuggestuer og dagplejere. Men hun har et klart bud på, hvad pengene skulle gå til, hvis hun egenhændigt kunne bestemme:

- Mit bud er ekstra hænder og efteruddannelse. Men det bliver et sammenspil med dem, der arbejder derude i hverdagen. Det er jo dem, der ved, hvad de har brug for, forklarer hun.

I Assens Kommune er der allerede en strategi om at sende dagplejerne på efteruddannelse. Men selvom der er politisk vilje, så er det svært at handle på, fortæller udvalgsformanden:

- Hvis en dagplejer skal på efteruddannelse, så skal der findes plads til de fire børn, vedkommende har, et andet sted. Hvis der så yderligere kommer en sygemelding, så kan det vælte det hele, fordi der er så få dagplejere i vores kommune.

Oversigt

    Oversigt