Kvinde blufærdighedskrænket i Odense

29-årig kvinde blev udsat for blufærdighedskrænkelse på en cykelsti i Odense. En mand stoppede hende og spurgte om vej, hvorefter han forulempede hende.

-

29-årig kvinde blev udsat for blufærdighedskrænkelse på en cykelsti i Odense. En mand stoppede hende og spurgte om vej, hvorefter han forulempede hende.

Det skete torsdag ved 16-tiden på stisystemet ved Holluf Pile Skole i Odense SØ.

Den 29 årige kvinde fra Odense SØ cyklede ad stien i sydøstlig retning, da en mand bagfra cyklede op på siden af hende og spurgte om vej til Hollufgårdsvej.

Kvinden viste vej, og umiddelbart efter greb manden fat om kvindens venstre bryst og klemte det flere gange, medens han talte til hende.

Kvinden skreg op og slog ud efter gerningsmanden, der vendte omkring og cyklede fra stedet i nordvestlig retning mod Bilka.

Kvinden beskrev gerningsmanden som: mand, dansk, 35-40 år, ca. 185 cm, kort gråsprængt mørkeblondt hår, mørkeblondt gråsprængt skæg, var kørende på en grå citybike.

Oversigt

    Oversigt