Kvinde død af meningitis

En 70-årig kvinde fra Svendborg døde søndag nat på sygehuset i Svendborg efter at være blevet indlagt om fredagen med smitsom meningitis. Det er det andet meningitis dødsfald på Fyn i år.

Andet dødsfald på grund af menigitis på Fyn i år

En 70-årig kvinde fra Svendborg døde søndag nat på sygehuset i Svendborg efter at være blevet indlagt om fredagen med smitsom meningitis. Det skriver Fyns Amts Avis.

Det er det andet meningitis dødsfald på Fyn i år. I januar mistede en yngre kvinde fra Odense livet, efter at være blevet smittet med meningitis. Dødsfaldet fra Svendborg er usædvanligt, da det normalt er børn eller yngre personer, der bliver smittet og dør af meningitis.

Embedslægen på Fyn, Kirsten Kronborg, vil ikke iværksætte særlige foranstaltninger for at mindske smitterisikoen, da Embedslægen ikke mener, at der er særlig smitterisiko efter dødsfaldet på Sydfyn.

Kvinden blev indlagt på Sygehus Fyn Svendborg med influenza, og kort tid efter konstaterede lægerne, at hun var smittet med meningitis. Men bakterien var allerede gået i blodet og lægerne kunne ikke redde hendes liv.

Oversigt

    Oversigt