Kvinde død efter brand i villa

En kvinde døde onsdag formiddag efter at der var udbrudt brand i hendes villa i det sydøstlige Odense. Branden var så kraftig, at røgen kunne ses over hele det sydlige Odense.

-

En kvinde døde onsdag formiddag efter at der var udbrudt brand i hendes villa i det sydøstlige Odense. Branden var så kraftig, at røgen kunne ses over hele det sydlige Odense.


Branden på Thujavej 99 brød ud klokken 10.51 onsdag eftermiddag. Flammerne var så kraftige at Odense Brandvæsen straks rekvirerede assistance fra Bolbro. I alt seks brandslukningskøretøjer deltog i bekæmpelsen af den voldsomme brand.


Kort efter at brandvæsnet var ankommet til adressen bragte røgdykkere en forbrændt kvinde ud fra villaen. Hun blev straks kørt på skadestuen, men blev ved ankomsten erklæret for død.


Onsdag middag havde brandvæsnet ilden under kontrol, men vinkelvillaen på Thujavej er næsten totalt udbrændt.


Politiets teknikkere skal nu undersøge brandstedet for at finde brandårsagen.

Oversigt

    Oversigt