Kvinde dræbt i eneulykke

Lidt over kl. 7.00 torsdag morgen kørte en kvinde i grøften med sin bil i nærheden af Gislev. Da redningsmandskabet nåede frem, var kvinden død af sine kvæstelser.

-

Lidt over kl. 7.00 torsdag morgen kørte en kvinde i grøften med sin bil i nærheden af Gislev. Da redningsmandskabet nåede frem, var kvinden død af sine kvæstelser.

Den 26-årige kvinde fra Gislev kom kørende af Fjellerupvej nær Gislev, da hun i en svag kurve kørte af kørebanen og havnede i grøften, hvor bilen væltede om på taget.

Der var ingen andre indblandet i ulykken og heller ingen vidner. Først da en tilfældigt forbipasserende kom til, blev politiet alarmeret.

En ambulance og en læge blev sendt til stedet, men kvinden var død, da de nåede frem.

Politiet i Svendborg har ingen forklaring på, hvordan ulykken kunne ske. Det skal bilinspektører søge at opklare i løbet af torsdag.

Oversigt

    Oversigt