Kvinde faldt i vandet i Lohals

Den 64-årige kvinde, som blev fundet død i Storebælt lørdag over middag, var forsvundet aftenen før.

Kvinden og hendes mand lå med deres båd i Lohals Havn.

Kvinden blev sidst set ved båden omkring klokken 23.00 fredag aften.

Familien søgte efter hende, men først lørdag formiddag meldte de hende savnet.

Andre sejlere så hende lørdag klokken cirka 11.30 drivende i Storebælt i farvandet mellem Lohals og Lundeborg, hvor hun over middag blev samlet op af en redningshelikopter.

Politiets efterforskning har vist, at hun må være faldet i vandet i Lohals og derefter drevet til havs.

Dødsårsagen angives som drukning og politiet har intet mistænkeligt fundet i sagen.

Oversigt

    Oversigt