Kvinde forsvundet

Politiet i Assens efterlyser en ældre kvinde, som forsvandt i løbet af onsdag aften. Hun og familiens bil er ikke dukket op siden.

-

Politiet i Assens efterlyser en ældre kvinde, som forsvandt i løbet af onsdag aften. Hun og familiens bil er ikke dukket op siden.

Den 73-årige kvinde forsvandt onsdag aften fra sin bopæl på Kaj Nielsensvej i Faaborg, oplyser Assens Politi. Familiens bil er også forsvundet, og det formodes, at kvinden er kørt i den.

Det er en rød Toyota Corolla med registreringsnummer OC 39 091. Politiet har endnu ikke noget signalement af kvinden, udover, at hun er lettere dement.

Politiet vil gerne høre fra folk, der måtte have set den røde bil. Det er sandsynligt, at kvinden opholder sig i eller i nærheden af den.

Oversigt

    Oversigt