Kvinde i livsfare efter frontalt sammenstød

En kvinde svæver mellem liv og død efter et alvorligt sammenstød med en lastbil tirsdag morgen ved Glamsbjerg.

Kvinden er tirsdag morgen kørt på hospitalet i livsfare efter et frontalt sammenstød med en lastbil på Assensvej ved

Glamsbjerg på Fyn.

- Hun kører frontalt ind i en lastbil, og kvinden er kørt på

Odense Universitets Hospital. Hendes tilstand er kritisk, siger

vagtchef Erik Skov ved Fyns Politi.

Ulykken skete, da kvinden kom kørende i en personbil på

Assensvej vest for Glamsbjerg og ramte frontalt ind i lastbilen

klokken 08.13.

Politiet vil endnu ikke oplyse, hvad de mener, at årsagen til

ulykken kan være.

Oversigt

    Oversigt