Kvinde stak cyklist ned

En 29-årig mand blev alvorligt såret af knivstik, da han onsdag blev overfaldet af en kvinde på Glentevej i Odense, oplyser politiet. Manden fik overarmen snittet op og den ene lunge klappede sammen.

-

/ritzau/
En 29-årig mand blev alvorligt såret af knivstik, da han onsdag blev overfaldet af en kvinde på Glentevej i Odense, oplyser politiet. Manden kom cyklende ad cykelstien, hvor et par med en hund gik foran ham.

\"Han ringede så med cykelklokken for at få dem til at trække ind på fortovet, men det fik kvinden til at trække en kniv og snitte ham i overarmen og stikke ham i brystet\", siger den vagthavende hos Odense Politi.

Den 29-årig blev bragt til hospitalet, hvor det viste sig, at overarmen var snittet op, og den ene lunge delvist klappet sammen. Han var onsdag aften uden for livsfare, men det havde ikke været muligt for politiet at afhøre ham. Efter knivstikkeriet forsvandt parret, men politiet mener ud fra deres signalement at vide, hvem de er.

Oversigt

    Oversigt