Kvinde varetægtsfængslet for ildspåsættelse

En dommer i Odense besluttede lørdag formiddag at varetægtsfængsle en 40-årig kvinde fordi hun fredag satte ild til sit rækkehus.

-

En dommer i Odense besluttede lørdag formiddag at varetægtsfængsle en 40-årig kvinde.

Kvinden satte fredag ild på sit rækkehus i Dunhammervænget i Odense. Udover kvinden selv, der blev kørt til behandling for brandsår og røgforgiftning, kom ingen til skade ved branden.

Der skete dog en del materiel skade ved branden, da rækkehuset udbrændte og to tilstødende huse blev beskadiget.

Den 40-årige kvinde blev varetægtsfængslet i to uger. I stedet for en fængselscelle skal hun opholde sig på en psykiatrisk afdeling.

Oversigt

    Oversigt