Kvinderne hev pokalen hjem

Dagens overraskelse i sportens verden. Fortuna Odenses kvinder hev en sikker sejr hjem i pokalfinalen mod favoritterne fra Holte.

For andet år i træk tørnede de to hold sammen i pokalfinalen, men sidste år tabte fynboerne, så det var tid til revanche.

Holte var på forhånd favoritter, men kom aldrig for alvor i gang mod et Fortuna Odense-hold, der blev båret frem af mere end 2000 tilskuere i Odense Idrætshal. Faktisk var fynboerne tæt på at køre Holte ud af banen i andet set, der dog alligevel endte 25-19. Fortuna Odense kørte også 3. set sikkert hjem og vandt samlet 3-0.

- Det er da fantastisk. Det er det, vi arbejder for hver dag i hallen, så en guldmedalje er bare det ultimative. Det er så fedt, lød det fra Lotte Hauge umiddelbart efter kampen.

Oversigt

    Oversigt