Læge: Der er ikke sat et endeligt punktum

Frikendelsen af den 40-årige læge vækker tvivl om, hvilke rettigheder lægerne har.

Højesteret har onsdag frikendt en 40-årig kvindelig læge fra Svendborg. Lægen var tiltalt for forsømmelse og skødesløshed i forbindelse med behandligen af en diabetespatient. 

Sagen begyndte 5. august 2013, da lægen mundtligt bad en sygeplejerske om at tage en blodprøve på diabetspatienten. Det blev ikke gjort, og manden gik i koma og døde efter 30 dage.

Flertallet i Højesteret fastlog efter en samlet vurdering, at lægen ikke havde handlet med så høj grad af uagtsomhed, at det kunne betegnes som en grovere forsømmelse eller skødesløshed.

Sagens udfald

Fire ud af syv dommere ved Højesteret frifandt den kvindelige læge. Og det har givet blandede følelser lægerne imellem.

Frikendelsen var en lettelse blandt lægerne, men har også skabt stor tvivl, mener tillidsrepræsentanten på OUH i Svenborg, David Sprogøe Høyer Finsen.

- I den her sag er der sat et endeligt punktum, men der er ikke sat et endeligt punktum for, hvordan vi skal diskutere retspraksis fremadrettet. Og ikke mindst hvordan styrelsen for patientsikkerheds tilgang til eventuelle klagesager og politianmeldelser, siger han.

Protester under forløbet

Der har været mange protester fra lægerne, herunder særligt kampagnen, der gjorde opmærksom på lægernes frustrationer under hashtag #detkunnehaveværet mig. Ifølge tillidsrepræsentanten handler det i høj grad om, hvordan sundhedssystemet er skruet sammen. 

- Det der er sket kunne have foregået alle steder i det danske sundhedssystem, for vi har et sundhedssystem der er tillidsbaseret. Det er tillidsbaseret på, at vi samarbejder med hinanden og engang imellem giver mundtlige ordinationer. Der er ingen tvivl om, at man har en journalføringspligt, men den skal være gældende i forhold til, at man sikrer sig kommunikation, der er til gavn for patienten og overlevering af sygehistorien, at den er givende, siger han.

Ifølge David Sprogøe Høyer Finsen, er det forkert at have kørt sagen på en mundtlig overlevering og en manglende opfølgning. 

Han hilser Styrelsen for Patientsikkerhed sidste otte punkts plan velkommen.

- De skriver, at de fremadrettet i forbindelse med fejl vil kigge på, om der kan være organisatoriske problemer, der kan være udløsende årsager til at der begås fejl. Jeg tror desværre at man har presset sundhedssystemet for meget. Det er man nødt til også at anerkende, kan medføre fejl, siger David Sprogøe Høyer Finsen.

Det bedste for patienterne

- Jeg tror aldrig nogensinde, at man får et pletfrit system. Det man skal gøre, når der opstår fejl, er, at man skal køre de fejl igennem de indstanser vi har, så vi fremadrettet ikke begår de samme fejl. 

- Vi har været meget i tvivl om, hvad vores retsgrundlag er. Det er en tragisk sag, som har haft nogle store konsekvenser. Både for læge, patienter og pårørende.

David Sprogøe Høyer Finsen er også glad på sin kollegas vegne. Efter dommen fra byretten er blevet stadfæstet, er der kommet mere ro på lægernes arbejdsprocedure, som ifølge ham, giver plads til at fokusere på patienterne. 

Sagen med den 40-årige kvindlige læge strækkede sig over fire år. Det er lang tid at gå i uvished, mener tillidsrepræsentanten.

- Jeg synes personligt, at det er forkert, at sagen er kørt igennem retssystemet. Jeg har en klar forventning om, at Lægeforeningen har en dialog i gang med Styrelsen for Patientsikkerhed. Selvom det blev en frikendelse, må der for ministeren og Styrelsen for Patientsikkerhed, være interesse i at få kigget på, om der er noget, der skal ændres i den praksis, der foregår nu, siger han.

Oversigt

    Oversigt