Landets bedste fødegange er fynske

Ifølge en løbende undersøgelse på hjemmesiden netbaby.dk, vurderer brugerne de fynske fødegange som landets bedste.  8 ud af 10 kvinder er tilfredse med forholdene i Odense og Svendborg.

-

Ifølge en løbende undersøgelse på hjemmesiden netbaby.dk, vurderer brugerne de fynske fødegange som landets bedste.  8 ud af 10 kvinder er tilfredse med forholdene i Odense og Svendborg.


1.126 kvinder har indtil videre givet deres mening til kende på hjemmesiden. På en skala fra en til fire stjerner, kan brugerne vurdere den fødegang de har været på. Højest ligger sygehusene i Grindsted og Ringkøbing, der udelukkende har fået topkarakteren fire stjerner.
Men set på landsplan klarer den fynske region sig bedst. Fødegangen i Svendborg får i gennemsnit 3,8 stjerner og Odense Universitets Hospital tildeles 3,4.
Det omskrives til en tilfredshed blandt 8 ud af 10 brugere.


Ord bag statistikken


Kvinderne har på hjemmesiden mulighed for også at kommentere opholdet på fødegangen. Charlotte skriver om sin fødsel på Odense Universitets Hospital: \" Vi har mødt lutter søde, hjælpsomme og kompetente læger, sygeplejersker, jordmødre og SOS\'er. Stort tak til alle på AOSA og D1.\"


Undersøgelsen skal dog tages med forbehold. Kun 11 kvinder har vurderet Svendborg Sygehus, og 29 fødegangen i Odense.

Oversigt

    Oversigt