Landevejsrøveri i Ejby

En lastbilschauffør fra et catering firma blev tirsdag aften udsat for væbnet røveri tæt på motorvejen i Ejby. To maskerede og bevæbnede mænd truede chaufføren til at udlevere kontanter.

Lastbilschauffør holdt op med gevær

En lastbilschauffør fra et catering firma blev tirsdag aften udsat for væbnet røveri tæt på motorvejen i Ejby. To maskerede og bevæbnede mænd truede chaufføren til at udlevere kontanter.

Røveriet sket kl. 20.30, da lastbilen efter en rundtur på Fyn kørte ad motorvejen ved Ejby. På Nørregade kørte en sort golf pludselig ind foran lastbilen, og tvang chaufføren til at stoppe. Ud af Golfen steg to maskerede og bevæbnede mænd.

Den ene mand gik hen til chaufføren. Døren blev åbnet, og chaufføren blev med et oversavet jagtgevær tvunget ud af bilen. Samtidig gik en anden mand over på den anden side af lastbilen og med en pistol blev chaufførens kammarat ligeledes tvunget ud.

De to røvere truede chaufføren til at udlevere 20.000 kr. i kontanter, mobiltelefon og tegnebøger. Chaufførens kammerat måtte aflevere sin pung og telefon.

Lastbilen er ejet af et cateringfirma i Fredericia. Chaufføren havde kørt rundt på Fyn og solgt madvarer, og havde derfor kontanter i bilen.

De to røvere var udlændinge, snakkede gebrokkent dansk og var maskeret med elefanthuer og fullfacestyrthjelm. Politiet i Middelfart betegner røveriet som særdeles groft.

"Jeg kan ikke huske, at vi har haft en lignede sag før. Der er jo tale om et dicideret landevejsrøveri", siger Ove Therkildsen fra kriminalpolitiet i Middelfart.

Politiet signalement af de to udenlandske røvere er sparsomt. De var omkring 190 cm. høje, var iført sort tøj og deres ansigter var dækket af elefanthue og styrhjelm.

De kørte i en sort VW Golf. Nummerpladen var tildækket.

Henvendelser i sagen til Middelfart Politi på 64 41 14 48

Oversigt

    Oversigt