Landsret stadfæster fængslinger

-

-

Østre Landsret stadfæstede tirsdag fængslingen af de to mænd, der er sigtet for drabet på en 63-årig mand i Middelfart.

De to mænd blev søndag varetægtsfængslet i fire uger mistænkt for drabet på den 63-årige Villy Andersen fra Kolding.

Seksuelt motiv
Ved grundlovsforhøret søndag kom det frem, at den dræbte var mistænkt for at have gjort seksuelle tilnærmelser til den ene af de nu fængslede mænds ni-årige datter. Men de to mænd på 63 og 53 år nægter sig skyldige og kærede fængslingen til landsretten.

Men tirsdag valgte landsretten altså at stadfæste byrettens afgørelser om varetægtsfængsling. Landsretten skønner, at der er begrundet mistanke om at de to mænd har begået drabet, og at der er mulighed for at de vil forhindre opklaringen, hvis de bliver sat på fri fod.

Oversigt

    Oversigt