Landstræner udtager OB-målmand efter nye coronaregler i England

Storbritannien har indført indrejseforbud for personer, der rejser fra Danmark, og det betyder, at herrelandsholdets landstræner har udtaget ekstra spillere - heriblandt OB's Oliver Christensen.

Nye coronaregler i Storbritannien betyder, at OB's målmand Oliver Christensen for første gang er udtaget til det danske herrelandshold.

Det sker, fordi landsholdet risikerer at skulle sortere de danskere, der spiller i England fra til den kommende testkamp mod Sverige. Det skriver DBU på deres hjemmeside. 

Siden lørdag har der været indført rejseforbud i Storbritannien for personer, der kommer fra Danmark. Forbuddet kommer efter, at der på minkfarme i Nordjylland er fundet en muteret variation af coronavirusset covid-19. 

Det betyder, at britiske statsborgere, der har været i Danmark, skal i karantæne, mens andre, der har været i Danmark slet ikke kan få lov at rejse ind i Storbritannien. 

De risikerer at rammes af indrejseforbud

De danske spillere, der spiller i Premier League og Championship i England, kan altså risikere karantæne eller indrejseforbud, hvis de rejser ud af England. DBU har ikke kunnet få afklaret hos det engelske fodboldforbund, FA, om landsholdsspillerne kan undtages forbuddet. 

Derfor har landstræner Kasper Hjulmand valgt at udtage syv eksra spillere til onsdagens kamp mod Sverige i tilfælde af, at de danske spillere ikke kan rejse til Danmark.

Blandt dem er altså OB's førstemålmand Oliver Christensen, der indtil videre kun har været udtaget til det danske U21-landshold. 

Oliver Christensen er i øvrigt på holdkortet for OB, der søndag møder Brøndby IF på udebane. 

De er udtaget som erstatning

 

Oversigt

    Oversigt