Langeland satser på store sportsbegivenheder

Team Langeland går nu i ringen og tager kampen op med de døde færgeruter og den svigtende turisme. Sporten skal til øen og i år tager de startskuddet med et stort Grand Prix-race i bådklassen 49.

Marathon, Bjørn og beachvolley på listen

Team Langeland går nu i ringen og tager kampen op med de døde færgeruter og den svigtende turisme. I år tager de startskuddet med et Nordisk Mesterskab i bådklassen 49.

Bådklassen var med til OL hvor Michael Hestbæk skuffede lidt med en niendeplads.

Men i fire dage fra 30. august vil han få chancen igen ved NM. Det meste af verdenseliten vil være til stede, da det er et såkaldt grandprix-race. Samtidig kårer man så en nordisk mester.

Men sejladsen er ikke Team Langelands eneste kort på hånden. I de kommende år håber man at kunne præsentere en stor juniorgolf-turnering med selveste Thomas Bjørn som inspirator på den nye golfbane ved Humble.

Også et Marathonløb fra Lohals i nord til Bagenkop i syd er på tegnebrættet. Og endelig håber øen at kunne præsentere EM i beachvolley i år 2004.

Oversigt

    Oversigt