Langelandsfærgen mangler passagerer

Seks uger efter genoplivningen af Langeland- Kiel- Færgen mangler færgeruten passagerer.  Det er danskere på én-dags tur, der svigter ruten.

-

Seks uger efter genoplivningen af Langeland- Kiel- Færgen, mangler færgeruten passagerer.  

Det er danskere på én-dags tur der svigter ruten. Det viser tal som bestyrelsen blev præsenteret for i fredag aften. 

Ifølge rutens bestyrelsesformand Troels Krøyer ligger passagertallet under det forventede tal - som ellers med vilje var sat lavt.

For at tiltrække flere danske én- dagsturister vil færgeruten nu udvide supermarkedets sortimentet. Og så vil man sammen med forskellige vognmænd forsøge at lave nogle attraktive busture for én-dagsrejsende.

Lange-Kiel færgen, genopstod efter tegning af folkeaktier for 5,5 millioner kroner.  Og selvom passagertallet på Langeland-Kiel færgen er lavere end forventet, hænger budgetterne sammen, siger Troels Krøyer.

Oversigt

    Oversigt