Langfredag kan blive en af årets hidtil varmeste dage

Langfredag kan der blive op til 18 graders varme på Fyn, og det lune vejr fortsætter ind i næste uge.

Det varme påskevejr fortsætter Langfredag, som bliver endnu en varm og solrig dag, hvor temperaturen flere steder kan komme op på 18 grader.

Dermed så kan Langfredag blive en af årets hidtil varmeste dage. Den hidtil varmeste dag blev målt den 7. april, hvor der blev målt 20,1 graders varme ved Nymindegab. 

Allerede fra morgenstunden er der skruet mere op fra varmen, hvor temperaturen i morgentimerne ligger på mellem fire og seks grader på Fyn. Tidligere denne uge har temperaturen nogle dage kun lige været lige over frysepunktet.

Vind bliver der heller ikke meget af, og det skyldes, at et højtryk er på vej ind over Danmark. Den smule vind der kommer, den vil komme fra en østlig retning.

Det betyder også, at temperaturerne vil blive en anelse højere på det vestlige Fyn, mens det østlige Fyn må nøjes med omkring ti graders varme.

Aftenen og natten bliver der klart vejr, og temperaturen falder til mellem to og fire grader.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt