Der kan være rigtig lang vej for brandmænd og slukningskøretøjer, når der er brand på mange af de små, fynske øer.
Kun på ni af de mindre beboede øer omkring Fyn er der et brandberedskab, men nu vil Beredskab Fyn styrke beredskabet, så øerne frem mod 2024 får et mere robust og forsvarligt beredskab.
- Vi har den udfordring, at vi skal sikre nogle alarmplaner, der gør, at responstiden bliver kortest mulig, siger Mogens Bjerregaard, der er beredskabsdirektør ved Beredskab Fyn.
Styrkelsen af beredskaberne indebærer, at det årlige budget øges fra 120.000 kroner til 275.000 kroner. De ekstra midler skal primært anvendes til nyt materiel, udstyr og uddannelse.
- Vi bygger et beredskab op, som - når vi er færdige med udviklingen efter de her fem år - er et forsvarligt beredskab. Men der ligger en opgave i at opdatere og bygge op, så det rent faktisk bliver forsvarligt, siger Mogens Bjerregaard.
Hjælp fra lokale
Ved oprettelsen af Beredskab Fyn i januar 2016 var udgangspunktet, at Beredskab Fyn skulle videreføre det beredskabsmæssige serviceniveau, som de enkelte kommuner hidtil havde på de beboede fynske øer.
I dag er der på hver af øerne en brandfoged, som er Beredskab Fyns bindeled og den lokale brandstationsleder. Derudover er der et antal borgere, der hjælper brandfogeden med at løse opgaver på øerne ved enten forurening, klimaopgaver eller brand.
- Det er borgere, vi iklæder noget udstyr, og som på vores vegne tager førsteindsatsen. Det er det, vi kalder udvendig slukning - de må ikke gå ind i husene, siger Mogens Bjerregaard.
Øerne, det handler om, er Bågø, Avernakø, Bjørnø, Lyø, Strynø, Drejø, Hjortø, Skarø og Birkholm.