Lastbil forsvundet om natten

De ansatte på Gimbel Superbyg i Middelfart fik sig noget af en overraskelse torsdag morgen. En stor åben lastbil med firmaets logo på siden og ladet fyldt med byggematerialer var pist væk. Vognen var sidst set onsdag klokken 18.00, hvor den var parkeret bag lås og slå ved det vestfynske byggemarked.

-

Hvad der helt nøjagtig var på ladet af vognen, var endnu ikke opgjort torsdag morgen. Men politiet vil gerne i kontakt med eventuelle vidner, der har set lastvognen af mærket MAN. Den har registreringsnummer PZ 88152.

Middelfart Politi har telefonnummer 64 41 14 48.

Oversigt

    Oversigt