Lastbil på afveje

En lastbil kom sidst på eftermiddagen på afveje ved Herrested Kirke mellem Odense og Ørbæk.

Den hollandsk indregistrerede lastbil var på vej mod Odense, da den tyske chauffør fik for meget fart på i et sving.

Først påkørte han et ældre ægtepar, der dog nåede at undvige så meget at lastbilen kun ramte deres trailer, men herefter fortsatte lastbilen ind gennem kirkegårdsmuren og ind på kirkegården ved Herrested Kirke.

Bilen er lastet med 35 tons frosne ris og ved uheldet blev der revet hul på olietanken, så dieselolien flyder ud på kirkegården.

I følge flere beboere er det langtfra første gang at der sker uheld i det pågældende sving.

Oversigt

    Oversigt